Diabetespatienter uden forsikring eller med stor selvrisiko betaler alt for meget for insulin i USA. Det er alle enige om, men hvem der har skylden, er ingen enige om, og hvordan man løser det, er der heller ikke den store enighed om.
Onsdag eftermiddag dansk tid indledes en høring i House Committee on Energy and Commerce, hvor Novo Nordisk sammen med franske Sanofi og amerikanske Eli Lilly skal svare på spørgsmål om, hvorfor insulinpriserne er mangedoblet over de seneste ti år.
Herkan du følge høringen livefra kl. 16.30 dansk tid.
Den amerikanske brancheorganisation for medicinalproducenter Phrma byder nu ind med seks forslag, der skal give flere amerikanere råd til insulinbehandling. Producenterne har hele tiden hævdet, at de rabatter, som producenter giver til mellemmændene i USA, Purchasing Benefit Managers (PBM), der forhandler om adgang til private sundhedsordninger, ikke i tilstrækkeligt omfang bliver videregivet til patienterne.
“Det resulterer i, at diabetespatienter betaler mere af egen lomme for insulinen end forsikringsselskaberne,” skriver Phrma i en pressemeddelelse tirsdag aften.
Seks forslag
De seks forslag fra medicinalindustrien anbefaler blandt andet at reformere den offentlige sundhedsordning Medicare Part D, så rabatterne slår igennem helt ude ved skranken i apotekerne, hvilket ifølge producenter vil spare den typiske diabetiker omkring 900 dollar om året.
Desuden skal det gøres ulovligt for mellemleddene i forsyningskæden, bl.a. såkaldte PBM’ere og grossister, at de kompenseres med en procentandel af prisen for et lægemiddel, i stedet for en flad, markedsbaseret kompensationsrate.
Statsregulerede sygesikringer skal ligeledes sikre, at rabatterne når hele vejen til patienterne, hvilket vil spare den gængse medicinbruger i diabetesmarkedet for 834 dollar om året. Endelig vil Phrma have indført, at patienter med høj selvrisiko i deres sygesikring får glæde af dækningen allerede fra første dollar, de skal bruge på medicin, herunder insulin.
Topchef villig til dialog og reformer
Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, har fortalt, at selskabet villigt stiller op i dialog med de amerikanske politikere, for at diskutere en ændring af det amerikanske sundhedssystem, som ifølge Novo-topchefen ikke virker efter hensigten.
"På den lange bane er det ikke i nogens interesse at have et sundhedssystem, der ikke er bæredygtigt. Hvis du ikke har et system som tilgodeser hele samfundets interesser, så bør det laves om. Vi bidrager aktivt til diskussionen, som er i gang, men det er ikke enkelt," siger Lars Fruergaard Jørgensen.
For Novo Nordisk, der henter størstedelen af sin indtjening i USA, er en hurtig løsning selvfølgelig en fordel, da det vil give gennemsigtighed i forhold til hvilke spilleregler, der gælder i USA. Novo Nordisks topchef mener dog ikke, at en løsning er lige om hjørnet.
"På den anden side af den amerikanske valgkamp tror jeg, at der er sket væsentlige ændringer," siger han.
Novo Nordisk har i eftermiddag sin amerikanske landechef Doug Langa til at svare på diabeteskoncernens vegne.
Mellemmænd afviser ansvar for prishop
Tirsdag var mellemmændene i krydsild, og de mener selvfølgelig, at de ikke har været årsag til de stigende priser i USA, men har bidraget til lavere priser. Flere PBM'ere tilkendegav desuden, at de vil skabe gennemsigtighed ved at åbne døren for senatorerne, og give mere indsigt i prisdata.
Her kan du se eller gense tirsdagens høringaf mellemmændene.

Aktie: Novo Nordisk B