Selv om Novo Nordisks diabetespille, oral Semaglutid, der markedsføres som Rybelsus i USA, ses som den mest effektive diabetespille på markedet, så advarer det uafhængige amerikanske analyseinstitut ICER nu om, at det amerikanske medicinbudget ikke kan klare et skifte til den danske tabletbehandling.
Det skriver Medwatch.dk
Problemet er, at budgettet for det amerikanske sundhedssystem ikke kan holde, hvis man starter med at udskrive de nye piller til type 2-diabetikere i landet.
- På baggrund af rapporten slår instituttet alarm, en såkaldt Access and Affordability Alert, omkring brugen af Rybelsus, skriver Medwatch.dk.
Den orale pille har på langt sigt klare fordele, da patienterne kan undgå de mange ulemper, der kan være ved injektioner. Samtidig er pillen en smule mere effektiv end konkurrenten Jardiance fra Boehringer Ingelheim og Eli Lilly. Men den er også dyrere,
Mediet skriver, at ifølge rapporten kan op mod 50 pct. af patienterne i USA have gavn af Rybelsus:
- Men på grund af den højere pris kan kun et sted mellem 7-14 pct. af kvalificerede patienter i landet få medicinen, inden USA's budget på området rammer 819 mio. dollar, som er ICER's fastsatte grænse for, hvornår det får konsekvenser for "andre behandlinger og hurtig vækst i udgifter til sundhedsforsikringer, som truer adgangen til værdifuld behandling for alle patienter."
Karsten Munk Knudsen, der er finansdirektør i Novo, har tidligere på et telefonmøde med analytikere oplyst, at den nye pille vil blive prissat som Novos GLP-præparat, Ozempic.
/ritzau/FINANS