Hvis Grækenland med Alexis Tsipras i spidsen søndag vælger at tage billetten ud af eurozonen, er de danske virksomheder godt forberedt. Sådan lyder vurderingen fra den danske ambassadør i Athen, Mette Knudsen.
”De danske virksomheder som arbejder i Grækenland har for de flestes vedkommende været her i rigtigt mange år. De er selv meget opmærksomme på situationen og har truffet de foranstaltninger, de har fundet nødvendige,” siger hun.
Forleden kunne Børsen berette, hvordan en række af landets mest hæderkronede virksomheder igennem længere tid har forberedt sig på det grexit, der kan indtræffe søndag, såfremt der ikke er fundet en løsning.
"Man må antage, at der meget vel kan komme en devaluering, og der mener vi så at have garderet os så godt som muligt," forklarede Flemming Bendt, regionaldirektør for Østeuropa. Han oplyste, at ISS har brugt de senere år på at forberede sig på den nuværende situation.
Erfarne virksomheder
På den danske ambassade i den græske hovedstad Athen viser en opgørelse, at det primært er de store og erfarne virksomheder, der opererer i det græske øhav.
”Vi har kun en liste på omkring 20 danske virksomheder, der er egentlig er etableret i Grækenland. De er alle de store – pharma-virksomhederne, Mærsk, Carlsberg, Vestas. Vi har ikke små virksomheder af betydning,” siger Mette Knudsen.
Derfor står man fra ambassadens side også primært for kontakten til de græske myndigheder i øjeblikket. Og det er en opgave, man fortsat vil varetage, hvis grækerne vinker farvel til eurozonen på den anden side af den kommende weekend.