ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aller køber rejseselskab - overskud dykker 90 procent

Siden 1988 har Nyhavn Rejser sendt danskere af sted på alt fra safari i Tanzania over krydstogter i Middelhavet til badeferier ved bountystrande med blå bølger.

Nu vil rejseselskabet, der i sommeren 2013 blev opkøbt af mediekoncernen Aller, selv ud i verden. Men det har været en dyr fornøjelse indtil videre, viser det seneste regnskab. Og det er selvom, at de foreløbige destinationer, nemlig Norge og Sverige, er knap så eksotiske som selskabets egne rejsetilbud.

I de ni første måneder af 2013 leverede Nyhavn Rejser et driftsoverskud på 15 mio. kr., men i det efterfølgende år er det blevet barberet gevaldigt ned til 950.000 kr.

Et fald på mere end 90 pct., på trods af at der var tre måneder mere at tjene pengene i.

I samme periode falder årets resultat fra 11,2 mio. kr. til 970.000 kr.

Virksomheder
Stort rejsebureau siger farvel til chef og 12 ansatte
Varmt i Norden

En del af forklaringen på det ligger i det ”ekstraordinært gode vejr i hele Norden i foråret og sommeren 2014”, lyder det i regnskabet, men særligt åbningen i Norge og Sverige har været dyrekøbt.

”Vejret har spillet en rolle, men den væsentligste forklaring er vores etablering i Norge og Sverige. Der har været nogle personaleansættelser og ret voldsomme markedsføringsomkostninger,” siger Henrik Fuglsang, adm. direktør i Nyhavn Rejser.

”Vi er gået ind med brask og bram i begge lande med markedsføring i både elektroniske og trykte medier,” uddyber han.

Lønposen er der også åbnet op for som følge af indtoget i Norge og Sverige. Godt 80 procent er omkostningerne til løn steget med - på trods af, at antallet af fuldtidsansatte kun er steget fra 62 til 70.

”For de eksisterende medarbejdere har der været en almindelig lønudvikling, og ellers har der været tale om nyansættelser. Vi flytter også fra vores nuværende lokaler til maj formentlig, fordi der ikke er plads mere,” fortæller Henrik Fuglsang.

Derudover har der været en del medarbejdere, som ikke har været der hele året, oplyser Henrik Fuglsang.

Virksomheder
Aller Media fyrer 23 ansatte og lukker blade
Millionerne skal igen rulle ind

Selvom rejsen mod norsk og svensk succes altså ikke ligefrem er foretaget på økonomiklasse, erklærer direktøren sig tilfreds med regnskabet, omstændighederne taget i betragtning. Kursen skal nu igen sættes mod varmere himmelstrøg rent økonomisk.

”Vi skal tilbage til de gamle niveauer med noget, der minder om et tocifret millionresultat. Det har både Aller og vi en forventning om skal ske,” fastslår Henrik Fuglsang.

Aller ejer 70 pct. af Nyhavn Rejser.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis