ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Alarmen afblæst: Ingen mund-og klovsyge

Der er ikke tale om, at den frygtede og smitsomme virussygdom mund- og klovsyge er i Danmark. Det oplyser Fødevarestyrelsen og slagteriet Danish Crown til til Ritzau.

Virksomheder
Danish Crown-slagteri mistænkt for mund- og klovsyge
"Det var et par højspændte timer indtil vi fik det afkræftet af Fødevarestyrelsen. I tilfælde af det modsatte ville konsekvenserne for eksporten og landbruget ikke være til at overskue," siger Jens Hansen, pressechef hos slagteriet Danish Crown.

Dermed kan de mellem 200 og 250 ansatte på Danish Crowns kvægslagteri i Holsted forlade slagteriet uden yderligere tiltag. De har været i karantæne, siden Fødevarestyrelsen onsdag eftermiddag fik mistanke om den frygtede kvægsygdom, fordi et dyr ved ankomsten til slagteriet viste symptomer på den.

"Efter at Fødevarestyrelsen har undersøgt sagen både på slagteriet og i den kvægbesætning, dyret kom fra, kunne alarmen heldigvis afblæses," siger Jens Hansen.

Det samme skete i 2007 på et andet Danish Crown-slagteri. Dengang blev mistanken også afkræftet. Den seneste store epidemi af mund- og klovsyge i Danmark er tilbage i 1982-83.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis