ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Airbnb-iværksættere køber svensk konkurrent: Nu blandt Europas største

Den dansk-norske iværksættervirksomhed Key butler fik i februar 5,5 mio. norske kr. fra en investortrio med hotelmilliardær Petter Stordalen i spidsen. Nu bruger virksomheden en ikke nærmere specificeret del af pengene på at købe den svenske konkurrent Top Host.

Med det svenske køb når de op på knap 1000 kunder i Danmark, Norge og Sverige, som bruger virksomheden mere eller mindre fast til at stå for udlejning af deres bopæle, primært i ferieperioder.
Virksomheder
Hotelmilliardær skyder millioner i danske airbnb-iværksættere: Nu til sommerhuse

Inden årets udgang er det ambitionen at nå op på 3000 boligejere i kartoteket, både fra storbyerne, men også fra hytte- og sommerhusmarkedet, som virksomheden er begyndt at arbejde med.

"Vi er godt i gang med at etablere os som en professionel virksomhed," siger adm. direktør i Key butler Oscar Hellenes, der pointerer, at Key butler nu er blandt Europas største af den type virksomheder.

Hvor vigtig er størrelse?

"Overhovedet ikke vigtigt. Det vigtigste er at være bedst og levere en fantastisk serviceoplevelse til kunderne. Men hvis man ikke er stor, må man have utrolig høje priser. Vi skal vækste og have flere kunder ind for at blive mere effektive og have de rigtige priser."

Siden danske Key butler slog pjalterne sammen med norske Lotel i foråret 2016 arbejder de nu på at markedsføre sig under navnet Key butler med 24-årige norske Oscar Hellenes i spidsen.

De valgte navnet Key butler, fordi det ifølge den norske iværksætter var "det hyggeligste".

"Vi satte os ned med alle i teamet og talte om vores egne oplevelser og hvad kunderne bedst kunne lide. Og det var det hyggeligste navn. Lotel havde fået meget opmærksomhed i Norge, men Key butler repræsenterer meget fint den frihed og følelse, der følger med vores service," siger Oscar Hellenes.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis