ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Afsluttet opkøb giver Carlsberg stort løft i Asien

Carlsberg solgte i tredje kvartal i år for langt flere kroner øl i bryggeriets indtjenings- og omsætningmæssigt mindste region - Asien - end ventet af analytikerne.

Omsætningen nåede 3583 mio. kr. mod 2232 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Den store forskel skyldes konsolideringen af det kinesiske bryggeri Chongqing. Analytikerne havde ifølge SME Direkt ventet en omsætning i Asien i kvartalet på 3125 mio. kr.

Resultatet af primær drift i regionen blev på 664 mio. kr. mod 485 mio. kr. i samme periode sidste år. Her havde analytikerne ventet 583 mio. kr.

Salget af øl blev på 10,2 mio. hektoliter mod 7,6 mio. hektoliter i samme kvartal året før.

Målt på markedsandele, vurderer Carlsberg, at det har vundet frem over hele regionen med undtagelse af Kina.

Det kinesiske marked faldt i tredje kvartal med estimeret 8 pct. og 2 pct. i årets første ni måneder. I de kinesiske provinser, hvor Carlsberg driver forretning bakkede markedet med estimeret 5 pct. som følge af dårligt vejr og uroligheder i Xinjiang provinsen.

I Indokina gik Carlsbergs ølvolumener til gengæld frem. Der er fortsat vækst i Laos og Cambodia, mens Vietnam så store forbedringer.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis