Mens danske Carlsberg onsdag kunne opjustere sine forventninger efter den varme sommer, har verdens største bryggeri, AB Inbev, haft et svært tredje kvartal, hvor væksten slet ikke kunne følge med markedets forventninger.
Det har resulteret i en beslutning om at halvere udbyttet til aktionærerne, der skæres til 0,80 euro per aktie fra 1,60 euro.
AB Inbevs organiske vækst var i tredje kvartal på 4,5 pct., mens analytikerne havde sigtet efter en vækst på 5,9 pct. ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.
Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) voksede med 7,5 pct., mens analytikerne havde ventet en fremgang på 10,6 pct.
Omregnet til indtjening per aktie hentede AB Inbev på de nedre regnskabslinjer en indtægt på 0,82 dollar mod ventet 0,98 dollar blandt analytikerne.
AB Inbev står bag mærker som blandt andet Budweiser, Stella Artois, Leffe og Hoegaarden. Selskabet fik for et par år siden mere volumen og flere mærker ind under vesten, da det overtog verdens næststørste bryggeri, Sabmiller, og konsoliderede sin markedslederposition.
/ritzau/FINANS