Per Aarsleff Holding opjusterer forventningerne forud for selskabets regnskab for tredje kvartal, som offentliggøres 25. august.
Selskabet venter nu et driftsresultat, EBIT, før nedskrivning af goodwill på 615 mio. kr. mod tidligere ventet 560 mio. kr. Efter nedskrivning af goodwill ventes et resultat på 543 mio. kr.
- Opjusteringen sker på baggrund af det samlede realiserede resultat for de første ni måneder af regnskabsåret 2019/20 samt forventningerne til 4. kvartal, skriver Aarsleff i en meddelelse tirsdag.
Selskabet venter i regnskabsåret dog en lidt lavere omsætning end tidligere, idet den nu ventes at blive ca. 2 pct. lavere end i regnskabsåret 2018/19. Tidligere ventede selskabet en vækst i omsætningen på 1 pct. i forhold til sidste regnskabsår.
Opdateres