Aarhus Havn lukrerede sidste år på kapacitetsproblemer hos en række europæiske havne, så flere containere blev sendt til Aarhus, der huser landets største erhvervshavn. I alt blev der i Aarhus håndteret 843.665 teu, eller hvad der svarer til lige så mange tyvefodscontainere. Det er en fremgang på næsten 28 pct. i forhold til året før, oplyser havnen i en pressemeddelelse.
Den øgede containertrafik betød, at der igen blev sat rekord på containerterminalen, hvor APM Terminals er operatør. Den markante fremgang sidste år kommer efter et år – 2024 – med tilbagegang.