Erhvervsmanden Asger Aamund, der har været med til at lægge grundstenen for dansk biotek, er godt nok ude af Bavarian Nordic. Men de resterende aktionærer skal nok komme til at fejre britiske ebola-ordrer.
Britiske Glaxosmithkline (GSK) skal nok komme med bestillinger på Bavarian Nordics ebola-vaccine, mener den nu tidligere storaktionær.
”Det er jo idiotisk, når man har så farlige sygdomme, som både Marburg og ebola, at man så ikke tager det sidste skridt med. Så jeg vil helt klart forvente, at der på et tidspunkt kommer en kommerciel aftale imellem GSK og Johnson & Johnson," siger Asger Aamund.
Bavarian Nordic har i en milliardaftale solgt sine rettigheder til sin ebola-vaccine til Johnson & Johnson, og derfor skal GSK via amerikanerne, hvis medicinalselskabet vil have adgang til den danske vaccine.
Hvor GSK’s egen vaccine kan beskytte mod en enkelt streng af ebola-virus, kan en tilføjelse af Bavarian Nordics vaccine give en flerstrenget beskyttelse, ligesom en beskyttelse mod Marburg-virus også inkluderes.
Taktisk affære
GSK har oplyst til Børsen, at selskabet for tiden fokuserer på videreudviklingen af sin egen vaccine, selv om selskabet har set gode resultater ved at tilføje Bavarian Nordics MVA-vaccine.
Ifølge Asger Aamund kan der være tale om taktik fra GSK’s side.
”Det vil der jo være, især hvis GSK håber på, at der foreligger en sådan en nødsituation, at de amerikanske myndigheder vil se bort fra patentsituationen, fordi det er så vigtigt, at man får mest muligt vaccine på banen,” siger Asger Aamund.
Han understreger dog, at GSK ikke skal vente at få succes med den strategi.
Den mangeårige Bavarian-formand henviser til patentslagsmålet om koppevaccinen mod en anden britisk virksomhed, Acambis. Det slag vandt Bavarian Nordic. Aamund tror derfor ikke, at GSK eller nogen anden kan forvente at komme let til MVA-teknologien.
”Det tror jeg absolut ikke vil lykkes, for det gjorde det heller ikke sidste gang, så jeg tror, at de sover roligt i deres senge i Bavarian Nordic, for de ved, at I det øjeblik der er kommerciel brug og fremstilling inde i billedet, så vil de have en sag,” siger Aamund.
Han trådte ud af bestyrelsen i Bavarian Nordic i 2013 og solgte sine aktier her til morgen. Han har dog fulgt selskabet tæt, men har ingen særlige fordele fra den almindelige investor.
Aamund har været insider i en periode, men ikke længere og har derfor ikke kontakt med virksomheden. Han må som alle andre læse sig til, hvad der foregår.
"Jeg har selvfølgelig en del viden om patentspørgsmålene fra gamle dage, ellers er jeg mere eller mindre hægtet af, men jeg følger da med i hvad der sker, og glæder mig over, at det går så godt,” siger Asger Aamund.