På samme tid som det er en meget udskældt branche, er det nok den branche i dansk erhvervsliv, hvori man som lønmodtager kan blive mest velhavende. Og tallene stiger.
I mange år var det de partnere i Axcel, der købte og børsnoterede Pandora, som var blevet mest velhavende herhjemme i kapitalfondsverdenen. Børsnoteringen af den store svenske kapitalfond EQT har resulteret i et helt nyt niveau af velhavende partnere med den tidligere danske EQT-landechef Morten Hummelmose, der nu kan kalde sig milliardær, som det mest ekstreme eksempel.
Ja, det kan man i hvert fald komme til. Langt mere. Ved siden af Morten Hummelmose virker Cees ’t Harts lønpakke i Carlsberg eller Lars Fruergaards lønpakke i Novo Nordisk på hver ca. 50 mio. kr. jo ikke videre imponerende.
I flere år har de institutionelle investorer løftet pegefingeren over for svulmende lønpakker i de børsnoterede selskaber.
Det har været et varmt tema på flere danske generalforsamlinger i de senere år.
Som noget nyt får det nu også en storinvestor som ATP til at takke nej til at gå med i kapitalfonde, hvor partnernes aflønning er for gunstig.
Selv om kapitalfonde har bidraget med stor værdiskabelse i dansk erhvervsliv gennem de seneste godt 20 år, har de stadig ikke fuld opbakning blandt politikere og i befolkningen. Langt fra.
Det sås senest ved den misforståede kritik af kapitalfondsejede Lagkagehuset, der kom i hård modvind for med en fuldt ud lovlig ejerkonstruktion at have fået del i danske hjælpepakker under forårets nedlukning af Danmark.
De meget store lønpakker til kapitalfondspartnerne kan skubbe yderligere til fordommene om fondene og potentielt øge det politiske pres på dem.
