I næsten tre måneder har den 74-årige minkavler Knud Vest og hans søn ventet på at få en afklaring om deres økonomi, efter at de har været nødt til at aflive over 22.000 mink på deres farm i Vigen ved Roskilde.
Mandag aften fik de svar på nogle af de spørgsmål, som de har siddet med, siden statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen besluttede, at alle landets 17 mio. mink skulle slås ned i et forsøg på at bremse en minkmutation af coronavirussen (covid-19).
Knud Vest har forsøgt at regne sig frem til, hvad han får ud af den kompensationsordning for minkavlerne, som et politisk flertal i Folketinget mandag afsatte 18,7 mia. kr. til.
“Tallene ser som udgangspunkt fornuftige ud. Jeg kan ikke sige, at det ser dårligt ud, jeg kan heller ikke sige, det ser fantastisk ud. Men det ser fornuftigt ud, og så er kunsten jo, hvordan de regner det,” siger Knud Vest.
Han tror, at han ender med at få “i nærheden af 20 mio. kr.” i erstatning.
“Det er i min opfattelse absolut ikke for meget. Det kan godt se meget voldsomt ud for den almindelige dansker, men man glemmer, at det her har været den del af det danske landbrug, der igennem de sidste 50 år faktisk har haft den bedste økonomi,” siger han.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde de danske pelsdyrbedrifter i 2019 i gennemsnit et underskud på 700.000 kr. Det er et markant fald siden 2013, hvor pelsdyrbedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr.
I begyndelsen af december var der ifølge Fødevarestyrelsen ca. 1100 minkfarme i Danmark.
Men ifølge Knud Vest har minkbranchen flere gange klaret sig igennem kriser, og derfor har han ikke opgivet sin minkfarm helt endnu.
“Jeg er 74 år, og jeg kan sige det på den måde, at det har jeg nok ikke. Der er nok for meget ild i mine træsko til, at jeg bare giver op frivilligt. Jeg vil i hvert fald ikke afvise det, og hvis min søn spørger, om vi skal prøve, så siger jeg ja lige med det samme. Det er helt sikkert,” siger han.
I kompensationsordningen er der lagt en dvaleordning ind, der gør det muligt for avlere, der ønsker at blive i erhvervet, at lægge deres produktion i “dvale” indtil 2022, hvor forbuddet mod minkavl ophører.
Disse avlere kan få en kompensation for faste omkostninger til f.eks. vedligehold og en erstatning for avlsdyr, der er slået ned. Hvis avlerne modtager den fulde erstatning, er det ifølge ordningen ikke muligt at genoptage brugen af de aktiver, som f.eks. produktionsanlæg, som de har fået kompensation for.
225 km fra Vigen er Tage Pedersen langt fra lige så optimistisk for minkbranchens fremtid som sin kollega. Han er formand for både pelsauktionshuset Kopenhagen Fur og brancheforeningen Danske Minkavlere.
Og så står han samtidig bag Danmarks største minkfarm i Hedensted, hvor der ifølge ham er blevet aflivet ca. 400.000 mink.
“Jeg kommer ikke til at arbejde med mink igen. Jeg ser ikke nogen fremtid for det i Danmark,” siger Tage Pedersen, der tror, at det kun bliver et meget lille antal minkavlere, som vil forsøge at starte en farm op igen.
“Den store produktion, der lå i Danmark, den er lukket ned for evigt. Den bliver flyttet til andre lande. Sådan er det desværre,” siger han.
Beløbet på 18,7 mia. kr., som regeringen har sat af til kompensationsordningen, svarer ifølge tal fra Danmarks Statistik til de seneste tre års eksport af minkskind i den samlede danske minkbranche.
Eksporten har været faldende de seneste tre år, men ifølge Tage Pedersen ender størstedelen af kompensationen med at gå til at betale af på avlernes gæld.
“De penge skal vi jo alle sammen bruge på at afdrage på den gæld, vi har, og så til at komme i gang med noget nyt,” siger Tage Pedersen.
“Hele erhvervet har jo siddet inde i en osteklokke, hvor samfundet kørte rundt om os, men vi har overhovedet ikke anet, hvor vi var, eller hvad det ville ende med
Knud Vest, minkavler
Ifølge tal fra Finansministeriet har de danske fuldtidsbeskæftigede minkavlere i gennemsnit en gæld på 8,7 mio. kr. og står i gennemsnit til at modtage mellem 11,6 og 13 mio. kr. i alt. Erstatningen bliver bl.a. målt ud fra hvor mange skind, avlerne producerer, og skindets kvalitet.
Tage Pedersen vil ikke svare på, hvor mange penge han forventer at få gennem ordningen. Men han har tidligere sagt til Børsen, at han mener, at erstatningen til familiens minkfarm skal løbe op i et trecifret millionbeløb.
“Det er for tidligt at gøre op, så længe tingene ikke er på plads. Det ser ud til, at vi kan få en fair erstatning, hvis rammerne, som kan bruges til erstatningen, bliver brugt fuldt ud, hvilket jeg håber, de gør,” siger han og tilføjer, at “der vil blive stor forskel fra avler til avler”.
Tilbage i Vigen er Knud Vest glad for, at ordningen er på plads. Nu vil han forsøge at finde ud af, hvordan han kan komme videre, og han overvejer, om hans farm enten kan blive lavet om, så han kan bruge sin gård til andet end minkavl, eller om hans farm kan blive genstartet.
“Nu kom vi langt om længe ud af osteklokken. Hele erhvervet har jo siddet inde i en osteklokke, hvor samfundet kørte rundt om os, men vi har overhovedet ikke anet, hvor vi var, eller hvad det ville ende med,” siger han og tilføjer, at de seneste måneder ikke har været nemme.
“Der er ikke ret mange mennesker, der kan forestille sig et helt erhverv, der bliver frataget sin indkomst og sin indtægt og sit arbejde, faktisk på et pressemøde. Det er en helt ekstrem situation, vi har været i,” siger han.
