It-virksomheden Twill, der er ejet af A.P. Møller-Mærsk, skifter ud i chefstolen.
Det sker, fordi medstifter og adm. direktør Troels Støvring har valgt at opsige sin stilling for at hellige sig familielivet. Han afløses af Kristoffer Ewald, der har en fortid som iværksætter.
"Det er egentlig ret simpelt, for det er en opvejning af, hvad der er vigtigt i livet. Det er ikke for at lyde lommefilosofisk, men min kone og jeg sidder i Haag og har knoklet i seks-syv år, vi har tvillinger på ni måneder og ikke det store, sociale familienetværk hernede. Vi står med det selv og har ikke lyst til at outsource børneopdragelsen til barnepiger," siger Troels Støvring, der allerede traf sin beslutning for flere måneder siden:
"Det gjorde jeg over jul og nytår, hvor jeg havde tre ugers ferie og var i Danmark med min hustru og pigerne. Der fik jeg tid til at gå ned i gear og have nogle dybere samtaler om, hvad det er for et liv, man gerne vil leve."
Vokser hurtigt
Troels Støvring har gjort kometkarriere på Esplanaden. I 2012 startede han som analytiker i Maersk Tankers, før turen i 2014 gik videre til logistikgrenen Damco, hvor han blev gjort til projektmanager.
To år senere blev Støvring håndplukket af ledelsen i Damco og fløjet til Berlin med en gruppe kollegaer for i al hemmelighed at udvikle et nyt digitalt værktøj, der skulle gøre det lettere at bestille containere online.
Projektet blev døbt Twill, der sidste år blev skilt fra Damco og lagt under kerneforretningen i Mærsk. Twills løsning retter sig især mod mindre- og mellemstore virksomheder - et kundesegment, A.P. Møller-Mærsk typisk har haft det svært med.
"Twill står overfor nogle kæmpe opgaver. Det vokser og vokser og skal meget tættere på Mærsk i fremtiden. De næste 12-18 måneder bliver sygt spændende for Twill, men der ligger også et kæmpe arbejde."
"Hvis jeg fortsatte, ville jeg ikke være der i mine pigers første leveår, og min hustru ville nok heller ikke være tilfreds med mig i længden," forklarer Troels Støvring.
Karensperiode på tre måneder
Han ved endnu ikke, hvad fremtiden byder på, selvom han med egne ord forklarer, at "der sker mange spændende ting rundt omkring."
"Den eneste plan, jeg har nu, er, at jeg har aftalt med min hustru, at vi i løbet af de næste tre måneder ikke må træffe nogen skelsættende beslutninger. Det handler om at slå koldt vand i blodet og få noget ny energi."
Du er 33 år og har truffet et valg, man nok typisk hører folk gøre, når de er i slutningen af 40'erne eller 50'erne. Hvad tænker du om det?
"Jeg trækker mig ikke tilbage for at blive der. Det er ikke en beslutning, som når man som 50-årig begynder at skalere ned og måske køber et hus i Spanien. Jeg ser det som en fase, jeg måske går igennem igen om ti år."
"Jeg tror, vores generation og den næste er meget bevidste omkring, hvad det betyder at arbejde for at leve i stedet for at leve for at arbejde. Der kommer nogle andre værdier i spil, og balancen mellem arbejdsliv og privatliv bliver vigtigere og vigtigere for den nye generation."