ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

USA runder 10 millioner coronasmittede

Arkivfoto: David Dee Delgado/AFP/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: David Dee Delgado/AFP/Ritzau Scanpix

USA har mandag aften dansk tid rundet 10 millioner bekræftede tilfælde af coronasmitte. Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University.

Hvert femte af de coronatilfælde, der er bekræftet i verden, er fundet i USA, viser opgørelsen.

På verdensplan er 50,7 millioner mennesker bekræftet smittet med coronavirus. Af dem er 10.018.278 tilfælde konstateret i USA.

Der kan dog være betydelig forskel på, hvor stor en del af befolkningen, de enkelte lande tester. Dermed kan der også være betydelig forskel på, hvor mange der bekræftes smittet.

USA har til dato registreret næsten 238.000 dødsfald blandt coronasmittede.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis