Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB, mener, at det “uforståeligt, at EU's politiske ledere bare ser til, mens økonomien synker”.
Han henviser til, at EU-skeptiske ledere kan være på vej efter bl.a. Angela Merkel, Mario Draghi og Emmanuel Macron, og at europæerne nu oplever en tredje bølge med covid-19, og at “EU's plan for en fælles finanspolitisk støtte er parkeret i remisen”, samt at ECB mangler finanspolitisk støtte.
Men det er svært for EU at gøre mere, påpeger Ulrik Vestergaard, OECD's vicegeneralsekretær.
“Vi ved alle, at hjælpekassen Next Generation EU var et meget vanskeligt kompromis. Især i Nordeuropa var der skepsis over for en så stor check. Når det alligevel lykkedes, var det, fordi disse lande blev beroliget med, at pengene går til reelle reformer, ikke til at pøse ud i hjælpepakker nu og her. Så ville skepsis have været endnu større,” siger Ulrik Vestergaard.
“EU's plan for en fælles finanspolitisk støtte er parkeret i remisen
Thomas Thygesen, cheføkonom, SEB
Han peger på, at EU-landene hver især har brugt og bruger store summer. Og at OECD generelt har sagt, at det i det eksisterende rentemiljø er bedre at bruge for meget end for lidt, fordi det er “en udbudskrise, ikke en efterspørgselskrise, og fordi krisen ikke er uendelig, men forhåbentlig snart er slut. Der er al mulig grund til at holde hjælpepakkerne i gang, indtil økonomierne igen er selvbærende. Præcist hvor store de skal være, har vi ikke sagt noget om”.
Tal for vækstudviklingen i EU, USA og Kina er entydige. Både væksten, som var i recessionsåret 2020 og i indeværende år. Erik Nielsen, global cheføkonom i Unicredit, Italiens største bank, udtrykker derfor dommen over EU meget direkte. “Alle betydelige prognoser forudser, at bnp i eurozonen ikke når sit niveau fra før pandemien indtil ca. midten af 2022. Den langsigtede pris for utilstrækkelige finanspolitiske stimuli er ardannelse. Jo længere mennesker og maskiner er ubrugte, jo dybere er arrene i økonomien og jo lavere den fremtidige potentielle vækstrate. Mig bekendt er der ingen, der forventer, at bnp-udviklingen i eurozonen når trenden fra inden pandemien i mange år – hvis det nogensinde sker.”
pct. af bnp ventes USA's vækst at blive i år
Omvendt får USA, siger Ulrik Vestergaard, “i vores prognose et bemærkelsesværdigt comeback. Med udgangen af 2021 vil de med 6,5 pct. af bnp have mere gang i væksten, end vi troede før pandemien. Det eneste land, hvor udsigten er så positiv. Det siger noget om hjælpepakkernes størrelse”, understreger Vestergaard. Han peger på, at Kina samtidig er den eneste betydende økonomi, der kom ud af 2020 med økonomisk vækst.
“Vi kan blot konstatere, at USA og Kina finanspolitisk har gjort meget mere end EU,” siger Vestergaard.
