Den amerikanske præsident, Donald Trump, rejste mandag ideen om at adskille den amerikanske og den kinesiske økonomi - også kendt som afkobling.
Dermed antyder han, at USA ikke vil tabe penge, hvis de to lande ikke længere gjorde forretninger, skriver Reuters.
- Når man nævner ordet afkoble, er det et interessant ord, sagde Donald Trump på en pressekonference i Det Hvide Hus.
- Vi mister lige nu milliarder af dollar. Hvis vi ikke gjorde forretninger med dem (kineserne), ville vi ikke miste milliarder af dollar. Det kaldes afkobling, så man begynder at tænke over det, sagde præsidenten.
/ritzau/FINANS