ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Taliban: Vi har nu fuld kontrol over Afghanistan

Panjshir er den eneste provins, der under Talibans fremrykning i de seneste uger ikke er faldet. Arkivfoto: Aamir Qureshi/AFP/Ritzau Scanpix
Panjshir er den eneste provins, der under Talibans fremrykning i de seneste uger ikke er faldet. Arkivfoto: Aamir Qureshi/AFP/Ritzau Scanpix


Kilder i Taliban hævder, at militsen nu har overtaget Panjshirdalen og har fået fuld kontrol over Afghanistan.

Det rapporterer bl.a. BBC og nyhedsbureauet Reuters fredag aften.

Ifølge Reuters fortæller tre kilder i Taliban, at den islamistiske milits fredag har beslaglagt Panjshirdalen nord for Kabul, og dermed den sidste del af Afghanistan, som holdt imod.

“Ved Allah den Almægtiges nåde har vi kontrol over hele Afghanistan. Uroerne er blevet besejret, og Panjshir er nu under vores kommando,” sagde en Taliban-kommandant fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Løgne

Meldingen modsiges dog af kilder i netop Panjshirdalen, hvor hundredvis er blevet dræbt efter kampene, forlyder det.

Den tidligere vicepræsident Amrullah Saleh, som er en af lederne af oppositionsstyrkerne, afviser således påstandene som løgne fra Taliban.

BBC kunne dog tidligere på dagen berette, at Saleh også havde sagt, at Taliban var ved at invadere dalen, og at situationen var vanskelig for styrkerne, der kæmper mod islamisterne.

Panjshir er den eneste provins, der under Talibans fremrykning i de seneste uger ikke er faldet. Panjshir er en dal omkranset af bjerge på begge sider, som gør det svært at indtage byen for styrker udefra.

I slutningen af 1990'erne var det også dalen, der var midtpunkt for modstand mod Taliban og holdt således stand under hele styret.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis