ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danmarks sparebande holder fast i alliancen før vigtigt topmøde: “Hvordan kan det pludselig være ansvarligt at bruge 500 mia. euro i lånte penge og sende regningen ind i fremtiden?”

De fire EU-ledere i sparebanden ses her sammen med Polens premierminister (nederst) ved et tidligere topmøde i februar. Arkivfoto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
De fire EU-ledere i sparebanden ses her sammen med Polens premierminister (nederst) ved et tidligere topmøde i februar. Arkivfoto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

På hjemmefronten har den danske regering fået kritik fra både diplomater, økonomer og politiske modstandere for at holde fast i samarbejdet med den såkaldte “sparebande” – også kendt som “frugal four” – bestående af Danmark, Sverige, Holland og Østrig.

Finansminister Nicolai Wammen (S) gentog tirsdag, at samarbejdet “tjener Danmark godt”. Og det mener de tre andre lande tilsyneladende også. Tirsdag udkom de med enfælles kommentar i avisen Financial Times– forud for et EU-topmøde på fredag.

Der findes ikke nye eller friske penge. Penge, der er brugt, vil skulle tjenes ind og betales tilbage – af skatteydere

Fire EU-ledere i fælles indlæg i Financial Times
Pennefører er den svenske statsminister, Stefan Löfven, men også de tre andre regeringsledere, Mette Frederiksen, Mark Rutte og Sebastian Kurz, står som medskribenter.

De fire ledere skriver, at EU har “taget modige beslutninger og mobiliseret historiske beløb” for at holde hånden under virksomheder og arbejdspladser i den nuværende krise. De erklærer også, at de er “villige til at gøre mere”.

Friske penge

Volvo-ansatte i Sverige og Philips-ansatte i Holland er afhængige af udviklingen i Grækenland og Slovakiet. Jo stærkere økonomierne er i Italien og Spanien, jo bedre er det for Danmark og Østrig – og omvendt, skriver de. Men når det kommer til metoderne, så advarer de mod, at “vigtige principper smides overbord”:

“Hvordan kan det pludselig være ansvarligt at bruge 500 mia. euro i lånte penge og sende regningen ind i fremtiden? Der findes ikke nye eller friske penge. Penge, der er brugt, vil skulle tjenes ind og betales tilbage – af skatteydere,” hedder det i indlægget.

Tyskland og Frankrig har i et fælles udspil foreslået at fordele 500 mia. euro som direkte støtte til de hårdest ramte lande. Men de fire sparsommelige ledere har altså ikke opgivet kampen.

De skriver, at “den fundamentalt sundeste vej” er at uddele pengene som lån “til dem, der virkelig har behov – på de bedst mulige vilkår”.

Også når det gælder EU's næste budget er der brug for at prioritere, hedder det:

“Alting kan ikke være lige vigtigt. Vi er alle ramt af krisen, og vi må alle have et realistisk udgiftsniveau.”

lowi


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis