Showdown: Boris Johnson er til middag i Bruxelles – her er aktørerne i slutspillet om brexit

Opdateret kl. 21.40

I de gamle westernfilm mødes to fjender på en forblæst prærie og tager det endelige opgør. Mere civiliseret foregår det helt sikkert onsdag aften, hvor den britiske premierminister Boris Johnson er til middag hos EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i Bruxelles. Men pointen er nogenlunde den samme.

Efter at chefforhandlerne Barnier og Frost har været rundt og rundt og rundt om de samme emner igen og igen: Adgang til fiskeri, vilkår for fair konkurrence og den fremtidige håndtering af mulige aftalebrud og tvister har forhandlerne nu to gange måttet meddele deres politiske chefer, at de ikke kan komme videre. Afstanden er for stor.

Flere analytikere sagde i sidste uge i Børsen, at de ser no deal-scenariet som det mest sandsynlige. Og nu er tiden kun blevet endnu mere fremskreden. Lykkes det ikke at puste nyt liv i forhandlingerne onsdag aften, så vil der komme krav fra flere EU-ledere om at skrue op for no deal-beredskabet, når de samles til topmøde torsdag-fredag.

Her er et overblik over spillerne i slutfasen:

På forhånd er optimismen ikke stor hos EU's chefforhandler Michel Barnier, der tirsdag briefede EU-landenes europaministre. Ifølge avisen The Guardian sagde Barnier, at han nu ser chancerne for en aftale som “meget spinkle”. På Twitter skrev Barnier, at EU “aldrig vil ofre fremtiden for nutiden”. Oversat: At man ikke skal give for store indrømmelser til briterne for at afværge en krise på kort sigt – hvis den eneste aftale, der kan indgås, er en, der skader både fiskeriet og EU's indre marked på den lange bane.

Når Boris Johnson og von der Leyen overtager forhandlingerne onsdag aften, så kommer det til at ske på baggrund af en oversigt over de sidste svære problemer, som Barnier og den britiske chefforhandler David Frost har forberedt til deres politiske chefer. Ingen tvivl om at forhandlerne også har briefet de to ledere intensivt.

De 27 EU-lande står fortsat samlet og forhandler via Barnier og von der Leyen. Men de seneste uger har der alligevel vist sig nuanceforskelle: Danmark og en gruppe af skeptiske lande anført af Frankrig er – ligesom Barnier – bekymrede for, at prisen for en aftale bliver for høj, og at man på EU-siden vil være nødt til at give for store indrømmelser.

Landene på strammerfløjen mener, at de allerede har bøjet sig langt mod briterne, og at man ikke skal give efter for tidspres. De truer med, at det godt kan være værd at tage en kort periode uden handelsaftale, hvis der så kan laves en bedre aftale senere. Den franske europaminister har direkte nævnt muligheden for et fransk veto, hvis et muligt kompromis ikke indfrier de franske krav. I den anden lejr har lande som Tyskland og Irland opfordret til kompromisvilje og fleksibilitet.

Onsdag har den tyske kansler Merkel dog også understreget, at hun er parat til at leve med en situation uden aftale.

“Der er stadig en chance. Jeg tror ikke, vi vil vide i morgen, om det kan lykkes eller ej – det kan jeg ikke love,” sagde Merkel i den tyske Forbundsdag og pegede på fair konkurrencevilkår som det allervigtigste spørgsmål:

“Hvis der er betingelser fra den britiske side, som vi ikke kan acceptere, så er vi parate til at vælge en vej uden en handelsaftale.”

Da to af Johnsons toprådgivere, Dominic Cummings og Lee Cain, for nylig forlod Downing Street vakte det et spinkelt håb om ny fleksibilitet på den britiske side. De to var begge kendt som hardcore brexit-tilhængere. Men fra premierministerens kontor i Downing Street lød der omgående meldinger om, at premierministeren skam også selv er hård i filten.

Et tydeligt tegn på at Johnson fortsat bekymrer sig om opbakningen fra de såkaldte brexiteers på den konservative højrefløj.

I forvejen har Johnsons regering haft et vanskeligt efterår med masser af ballade om covid-19-håndteringen. Spørgsmålet er, om han politisk har råd til også at gøre sig uvenner med højrefløjen ved at give indrømmelser til EU i brexit-forhandlingerne. Talrige kommentatorer og analytikere har de seneste uger spekuleret i, hvad Johnson ser som den sværeste salgsopgave: En middelmådig aftale – set med britiske briller, eller slet ingen aftale. Der er også stillet spørgsmålstegn ved, om han overhovedet har truffet den beslutning.

Fra erhvervslivets organisationer på begge sider af den engelske kanal har der længe lydt appeller om at få klarhed og en opfordring til at finde en aftale, så man ikke selvskader samhandlen og hele den europæiske økonomi på et tidspunkt, hvor der allerede er pandemi, nedlukning og krise.

Nu er der kun tre uger til deadline og mange virksomheder har for længst forberedt sig. Men der er fortsat et stort ønske om at undgå, hvad der for virksomhederne er worst case.

Lykkes det ikke at indgå en handels- og samarbejdsaftale, så skal der handles efter WTO-regler fra 1. januar med told på varer og mulige barrierer for tjenestehandel. Også områder som politi- og sikkerhedssamarbejde, energi, transport, forskning og uddannelse vil formentlig blive berørt.

Samhandlen mellem EU og Storbritannien havde sidste år en samlet værdi på op mod 5500 mia. kr. og den danske eksport til briterne udgjorde 113 mia. kr.