Kristian Jensen er fuldstændig ukendt ude i verden og vil uden stor hjælp fra det etablerede diplomati ikke kunne sikre Danmark mange stemmer i FN for at få den eftertragtede plads i Sikkerhedsrådet i 2024.
Sådan lyder dommen fra professor i statskundskab Martin Marcussen, Københavns Universitet, specialist i Udenrigsministeriets arbejde og internationalt diplomati.
Lars Adam Rehof og Erik Boel, begge tidligere ansatte i Udenrigsministeriet, skriver i Altinget, at “med en afdanket politiker som ambassadør bliver realiteten, at en souschef fra ministeriet kommer til at lave det hele.”
Friis Arne Petersen, fhv. topambassadør, siger, at Kristian Jensen står over for en opgave, hvor “det kræver et godt globalt overblik og indblik i mange problemstillinger, der ikke alle normalt indgår i dansk udenrigspolitik.”
Foruden den aktuelle udnævnelse hæfter professor Martin Marcussen sig ved konsekvenserne af, at regeringen har åbnet for politiske udnævnelser. Han siger, at “regeringen bruger Kristian Jensen som et røgslør for det næste skridt. Nu har man peget på en Venstre-mand og kan næste gang pege på en af sine egne. Mogens Jensen går eksempelvis og keder sig, han har en forkærlighed for Norden, og ambassadørposten i Oslo bliver snart ledig.”
år kan Danmark få som medlem af FN‘s Sikkerhedsråd
“Hvis regeringen havde peget på f.eks. Anders Fogh Rasmussen, havde det været noget andet. Han er kendt ude i verden. Eller valgt en mand i samme vægtklasse om Lars Rebien Sørensen, der blev anvendt i forsøget på at skaffe EU’s Lægemiddelagentur til Danmark. Han var som direktør i Novo Nordisk kendt som verdens bedste leder. Men Kristian Jensen har ikke noget navn,” siger Martin Marcussen.
Han føler sig overbevist om, at uanset om Kristian Jensen er “særlig udsending” eller ambassadør, får Danmark nu politisk udnævnte ambassadører. “Sådan som det her er skruet sammen, så er Kristian Jensens treårsperiode ikke engang begyndt,” siger Marcussen med henvisning til, at de splinternye regler indebærer, at når Kristian Jensen ikke er traditionel ambassadør, kan han efterfølgende få den treårsperiode som fast ambassadør, reglerne nu åbner for.
I Dansk Industri er tonen mildere. International direktør Thomas Bustrup siger, at “det er svært at være uenig i udnævnelsen af netop Kristian Jensen til netop den post med den erfaring, han har, ligesom fhv. Vestas-direktør Ditlev Engell på et tidspunkt var regeringens særlige klimaudsending i FN.”
Men Bustrup understreger betydningen af, at der er et særligt formål med at udnævne fhv. politikere, så man ikke ender som i det mislykkede eksperiment fra 2011, hvor den borgerlige regering udnævnte fem fhv. toppolitikere til særlige eksportambassadører for hver sit land eller region.
“Det må ikke være sådan, at det bliver brugt politisk som led i politiske studehandler. Vi vil i DI holde øje med, at man rammer rigtigt. Vi er utroligt stolte af vores diplomati og skal ikke stå en situation, hvor der er tvivl om, hvem der f.eks. er den egentlige ambassadør i Kina,” siger Thomas Bustrup med henvisning til de politisk valgte eksportambassadører.
Statsminister Mette Frederiksen siger ifølge Ritzau, at “Kristian Jensen er den helt rigtige mand til at kæmpe for det danske kandidatur. Tak, fordi du tager ansvaret på dig,” mens den fhv. udenrigs-, skatte- og finansminister siger, at “sikkerhed, klima, migration og menneskerettigheder bliver emner, vi skal fokusere på i kampagnen.”
Den begynder til august, hvorefter der er en rum tid til at sikre Danmark en plads i Sikkerhedsrådet for en periode på to år i 2025-2026. Kristian Jensen udtræder af Folketinget sidst i marts.
