ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Presset tiltager i rejsebranchen: Salget af flybilletter i august falder igen

Arkivfoto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Salget af flybilletter er faldet i den første uge af august i forhold til niveauet i juli. Det viser tal fra analysehuset Forwardkeys, skriver Reuters.

Antallet af udstedte flybilletter, der tog en passager med over en grænse i Europa, lå i sidste måned på 28 pct. af niveauet i forhold til juli 2019, hvor coronapandemien og dens konsekvenser med nedlukning af lande og grænser, slet ikke var kendt.

Men i den første uge i august er tallet faldet til 18 pct. i forhold til august sidste år.

Faldet kommer, da flere lande er begyndt at lukke for rejsende igen. Eksempelvis lukkede Storbritannien for gæster fra Spanien den 26. juli, og i august er Frankrig, Kroatien og Østrig også blevet sat på listen.

Allerede mandag oplyste irske Ryanair, at luftfartsselskabet vil reducere sin flykapacitet med yderligere 20 pct. i september og oktober, efter at stramninger af rejsevejledningerne er blevet lavet i flere lande på det seneste.

Reduktionen kom, da selskabet de seneste ti dage oplevede færre bookinger, hvilket "giver mere usikkerhed i forbindelse med de seneste covid-19-smittetal i Europa", sagde en talsmand fra selskabet.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis