Endnu et læk er dukket op i den såkaldte partygate-skandale om fester og mulige regelbrud i britiske regeringskontorer under pandemien.
Avisen Daily Mirror bringer onsdag et foto, hvor premierminister Boris Johnson ifølge avisen deltager i en julequiz i december 2020. Han er sammen med i alt tre personer, hvoraf den ene er iført en festguirlande og den anden en nissehue. På billedet kan man også se en flaske mousserende vin og en pose chips.