Et fælles europakort med fælles farvekoder. Fælles anerkendelse af tests over hele EU, og en fælles forståelse af nødvendige rejser. Det er nogle af hovedpunkterne i en ny anbefaling om rejseregler, som EU-landene har godkendt tirsdag.
“Tilbage i juli måned var det meste af Europa åbent for rejser. Men i takt med stigende smittetal i de fleste lande er der over de seneste måneder opstået en jungle af nationale rejseregler og restriktioner, forskellige grænseværdier for smittetal, krav om sundhedsattester m.m.Vores ret til fri bevægelse på tværs af EU er blevet alvorligt påvirket af pandemien. Ovenikøbet er borgere blevet mødt med mange forskellige regler og procedurer
Meddelelse fra EU-Kommissionen
Såvel for turister som for erhvervsrejsende har det dæmpet rejseaktiviteten. Og både fra rejsebranchen og erhvervslivet i bred forstand, f.eks. Dansk Industri, har det været et varmt ønske at få ryddet op i regeljunglen.
Tirsdag har de 27 EU-landes europaministre så godkendt den nye anbefaling. Rejseregler er dog fortsat et nationalt anliggende, og de nye retningslinjer er derfor kun vejledende. Men da Kommissionen i foråret kom med en anbefaling om at genåbne grænserne og åbne for flere rejser, valgte langt de fleste lande at følge trop.
Fremover skal det europæiske sundhedsagentur ECDC producere og opdatere et fælles kort med fælles farvekoder på regional basis: grøn, orange, rød og grå. EU-landene forpligter sig til at levere data, så kortet kan opdateres ugentligt.
Landene kan fortsat selv beslutte at stille krav om f.eks. karantæne eller tests for rejsende, men opfordres til at sikre, at der gives klar og rettidig information om kravene, og at nye regler offentliggøres, mindst 24 timer før de træder i kraft. Desuden er de enige om at anerkende hinandens tests. Og de er enige om, at der ikke skal stilles krav om karantæne ved nødvendige rejser, f.eks. for transportarbejdere og sundhedspersonale.
I Danmark oplyser Udenrigsministeriets pressevagt tirsdag, at Danmark støtter den nye anbefaling, men at man ikke uden videre skifter til det nye regelsæt her og nu. Over de næste uger vil ministeriet se på, om og hvordan de nye fælles retningslinjer skal tages i brug i forhold til de danske rejsevejledninger.
Den nye anbefaling er vedtaget, efter at Kommissionen i begyndelsen af september kom med et udspil, som det tyske EU-formandskab har forhandlet på plads.
Tirsdag siger Kommissionen ien meddelelse, at “vores ret til fri bevægelse på tværs af EU er blevet alvorligt påvirket af pandemien. Ovenikøbet er borgere blevet mødt med mange forskellige regler og procedurer, uklar information om høj- og lavrisikoområder samt manglende klarhed om, hvad man skal gøre, når man rejser.”
Derfor hilser man nu velkommen, at landene er enige om at “bringe mere orden i en forvirrende situation. Vi har lært lektien: Vi vil ikke overvinde krisen ved at lukke vores grænser, men ved at arbejde sammen,” lyder det.
Grøn:Hvis antallet af nye smittede over 14 dage er mindre end 25 pr. 100.000 borgere, og andelen af positive tests udgør mindre end 4 pct. af det samlede antal udførte tests.
Orange:Hvis antallet af nye smittede over 14 dage er mindre end 50 pr. 100.000 borgere, men andelen af positive tests er over 4 pct. af det samlede antal tests. Eller hvis smittetallet over 14 dage er mellem 25 og 150 pr. 100.000 borgere, men andelen af positive tests er under 4 pct. af det samlede antal udførte tests.
Rød:Hvis smittetallet over 14 dage er over 50 pr. 100.000 borgere og antallet af positive tests er over 4 pct. af det samlede antal udførte tests. Eller hvis smittetallet over 14 dage er over 150 pr. 100.000 borgere.
Grå:Hvis der ikke er tilstrækkelig information, eller hvis testraten er under 300 pr. 100.000 borgere.
Når det er klar, vil det nye Europakort samt information om landenes rejseregler og restriktioner vil blive lagt ud på platformenReopen EU. Det er dog ikke sket endnu.