ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Netflix dykkede på udsigt til sen priseffekt i Europa

Arkivfoto: Francis Mascarenhas/Reuters/Ritzau Scanpix

Aktien i Netflix faldt fredag med 5,4 pct. til 78,25 dollar, da Citi i en kommentar pegede på, at annoncerede prisforhøjelser først senere end ventet vil få effekt i flere europæiske lande, skriver Bloomberg News.

De annoncerede prisstigninger er ellers anseelige, og den amerikanske investeringsbank beregner, at de i udgangspunktet kan løfte indtægterne per bruger i Europa med 7,5 pct.

"Vi vil dog bemærke, at lokale forbrugerbeskyttelseslove i Tyskland og Østrig kræver aktivt samtykke, før prisforhøjelser træder i kraft for eksisterende abonnenter, hvilket kan bremse implementeringen og udskyde en del af fordelen ved prisforhøjelsen til regnskabsåret 2027," konstateres det.

Netop de to tysktalende lande tegner sig for omkring 18 pct. af abonnementerne i regionen.

Aktien i Netflix er steget med 16 pct. siden en nylig bund i juli, men er fortsat nede med næsten 17 pct. for hele 2026.Citi har en købsanbefaling af streamingaktien med et kursmål på 100 dollar, hvilket svarende til et potentiale på 28 pct.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis