ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analyse: Myndigheder i flere lande siger nu stop for kryptovalutaer – i Sydafrika er to brødre forsvundet med 69.000 bitcoin

69.000 bitcoins - så mange af de digitale mønter er to unge sydafrikanske brødre ifølge Markets Insider forsvundet med efter en påstået hacking af deres app, Africrypt. Arkivfoto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix
69.000 bitcoins - så mange af de digitale mønter er to unge sydafrikanske brødre ifølge Markets Insider forsvundet med efter en påstået hacking af deres app, Africrypt. Arkivfoto: Edgar Su/Reuters/Ritzau Scanpix

At forudsige, hvordan kryptoeventyret ender, vil være en halsløs gerning.

Men det er på ingen måde overraskende, at EU nu følger i kølvandet på andre landes myndigheder, der vil regulere brugen af digitale valutaer – eller aktiver, som bl.a. ECB og Federal Reserve i USA fastholder, der er tale om.

Paradoksalt nok er Kina længst fremme i at stoppe anvendelsen af kryptovalutaer. Miningen, eller udvindingen, af bitcoin er i vidt omfang sket på kraftfulde kinesiske computere med et højt energiforbrug, mest med kul. Det vil Beijing nu stoppe. Både for at styrke Kinas grønne profil, men også fordi centralbanken er langt fremme med en digital yuan, der ikke må udfordres. Derfor samarbejder man med Ant, den finansielle afdeling, af Alibaba, om brug af den digitale yuan for de hundredvis af millioner af brugere. En “kærlig” omfavnelse, der vil stoppe private digitale valutaer i Kina såsom diem, den Facebook har under udvikling.

I Sydkorea er myndighederne også ved at slå de digitale bremser i. Sydkoreanerne har som befolkning været blandt de tidlige og ivrigste brugere af bitcoin, men nu lukker myndighederne rigtig mange bitcoin-børser – over 12.000 brugere har fået over en kvart mia. kroner i kryptovaluta konfiskeret på grund af skattesnyd.

To brødre er forsvundet med 69.000 bitcoin

I USA er skattemyndighederne også vågnet op, og forlanger nu informationer om alle transaktioner i krypto til en værdi på over 10.000 dollar. I Storbritannien advarer Financial Conduct Authority briterne om, at de ved at investere i krypto “risikerer at miste alle deres penge.” Advarslen er ikke blevet hørt. Antallet af investorer er på et halvt år øget med en halv mio. til 2,3 mio. Nogle investerer i blinde. 30 pct. kan ikke definere en kryptovaluta, viser FCA’s undersøgelse.

Andre steder i verden kommer sådanne advarsler for sent. Markets Insider skrev torsdag, at to sydafrikanske brødre, ejerne af appen Africrypt, er forsvundet med 69.000 bitcoin til en værdi på ca. 4 mia. dollar. Den ene 20-årige bror har sagt til kunderne, at de ikke skal kontakte myndighederne. Det vil gøre det sværere at få pengene tilbage.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis