Kun delvis våbenhvile efter over to timers møde mellem Trump og Putin
Intet tyder på, at en våbenhvile i Ukraine er undervejs. Rusland vil kun acceptere at stoppe luftangreb på Ukraines energi-infrastruktur
18. mar. 2025 KL. 19.17
Gem til senere
Krigen i Ukraine stopper ikke med det samme. Efter tirsdagens længe ventede og mere end to timer lange telefonmøde mellem præsidenterne Donald Trump og Vladimir Putin kom der uhyre få informationer fra både Kreml og Det Hvide Hus. Det er nærliggende at tolke manglen på amerikanske og russiske udlægninger af, hvad der blev sagt og drøftet mellem de to præsidenter, som at parterne ikke er tætte på et gennembrud.