Bestræbelser fra især USA, Storbritannien, Canada og Japan på at samle gruppen af G7-lande i en fælles front mod Kina mødes med tydelig vrede og selvbevidsthed i Kina.
“Den tid, hvor globale beslutninger blev dikteret af en lille gruppe lande, er for længst fortid,” lyder det kinesiske svar kontant fra ambassaden i London. Premierminister Boris Johnson var i weekenden vært for et fysisk møde mellem stats- og regeringscheferne fra USA, Canada, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien og briterne selv.
Kinas reaktion er bl.a. et svar på, at de syv modne økonomier, der tidligere tegnede sig for broderparten af den globale økonomi, nu vil iværksætte et modsvar til en af Kinas allerstørste økonomiske satsninger uden for egne grænser.
Præsident Joe Biden talte i en halvanden time lang lukket session mellem de syv globale ledere for, at man sammen fordømmer Kinas påståede misbrug af tvangsarbejde i Xinjiang-provinsen, der er i globalt fokus for angivelige omfattende brud på menneskerettighederne over for uighurerne, en muslimsk minoritet.
Kilder ved det tre dage lange møde i St. Ives i Cornwall siger imidlertid til bl.a. amerikanske medier, at der under behandlingen af Kina ikke var enighed. Premierminister Boris Johnson foreslog, at man nedsatte en særlig taskforce, men fordi andre af lederne ikke kunne se et specifikt formål, vandt forslaget ikke genklang.
Både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler Angela Merkel afviste angiveligt præsident Bidens ønske om en fælles konfrontatorisk udtalelse over for Kina.
Fra Kina lyder svaret via en talsmand i London, at “vores opfattelse har altid været, at alle lande – store og små, stærke og svage, fattige eller rige – er jævnbyrdige, og de globale spørgsmål skal behandles gennem konsultationer med alle lande.”
Ifølge Global Times, det kinesiske kommunistpartis dagblad, har FN ansvaret for overholdelse af fælles globale spilleregler, “ikke pseudomultilateralisme, der kun tjener interesser for en lille klike eller politisk blok.”
G7-landene, der er en uformel gruppering uden formel beslutningskraft, er i Cornwall blevet enige om at iværksætte et svar på Kinas såkaldte Belt and Road-initiativ, et kæmpemæssigt infrastrukturprogram i først og fremmest Asien, Europa og Afrika. Beløbsrammen er ukendt, men enorm, idet kineserne med lån og direkte finansiering står bag talrige byggerier af bl.a. havne, lufthavne og broer i mange lande.
G7-landene ønsker nu et grønt modstykke, hvor man vil yde lån til fattige for at have et, hvad USA kalder “demokratisk”, svar til den kinesiske finansiering.
USA, der har erklæret Kina som sin største økonomiske og teknologiske modstander, vil have fuldt fokus på, at den grønne plan lægger pres på Kina.
billioner er det investeringshul, der skal lukkes på infrastruktur
Britiske kilder ved G7-mødet siger imidlertid til ft.com, at Boris Johnson er forsigtig med at kalde planen for “antikinesisk,” og at man over for resten af verden foretrækker at demonstrere, “hvad man er for, ikke hvad man er imod.”
Hvor meget G7-landene er parate til at investerer i dette forsøg på at inddæmme Kinas voksende globale dominans, er ikke klart. Men amerikanske regeringsembedsmænd forklarer The Guardian, at der er tale om at rejse hundrede af milliarder dollar i private og offentlige midler for at lukke et investeringshul på 40 billioner dollar inden 2035.
Ifølge samme amerikanske kilde er planen døbt B3W, Build Back Better World, og skal være “et ambitiøst nyt infrastrukturinitiativ, der afspejler vore værdier, standarder ogour way of doing business.”
