Et kæmpeskridt mod en global skatteaftale i OECD-regi mellem 130 lande er taget overraskende hurtigt.
Aftalen har to ben: dels fordeling af skattebetaling fra verdens allerstørste virksomheder, der kan se frem til at betale mere i skat i de lande, hvor de rent faktisk tjener pengene og dels en fælles bund under satsen for selskabsbeskatning på 15 pct.
Hvor meget det potentielt kan betyde i øgede selskabsskatter er uvist – men ifølge OECD koster skatteunddragelse hvert år regeringerne mellem 100 og 240 mia. dollar.
“Paradoksalt nok kan USA, der med Janet Yellen er motor i den årelange proces, stoppe skatteaftalen
Men tre mindre EU-lande sidder med en helt afgørende nøgle til, om EU sammen kan underskrive den endelige aftale. For Irland, Ungarn og Estland sad udenfor, da OECD’s generalsekretær Mathias Normann og bl.a. finansminister Janet Yellen, USA, torsdag aften fejrede aftalen.
“En historisk dag for økonomisk diplomati,” siger Janet Yellen.
En selskabsskat på mindst 15 pct. er et oplagt problem for Viktor Orbans Ungarn, der med 9 pct. har den laveste sats i EU. Foreløbigt synes der ikke at være tydelige signaler fra regeringen i Budapest om, hvad man nu vil gøre.
Problemet er endnu større for Irland, hvor satsen er på 12,5 pct., der sammen med en engelsksproget, veluddannet arbejdsstyrke har sikret Irland store udenlandske investeringer fra især USA. Mange tech-virksomheder har etableret deres europæiske hovedkvarter i Irland. I Estland er selskabsskatten på 20 pct., og derfor ikke umiddelbar truet.
Men fordi skattespørgsmål i EU kun kan vedtages i enstemmighed, skal de tre nævnte lande “overtales” til alligevel at være med. Den irske finansminister, Paschal Donohoe, er langt fra klar i sin reaktion på aftalen, som han kalder “i sandhed historisk.” På den ene side siger han, at han har “udtrykt Irlands reservation” men, at han alligevel “forbliver forpligtiget til processen” med en løsning, som “Irland alligevel kan støtte.”
Hvorvidt det handler om, at Irland gerne fortsat vil sidde med ved bordet for at opnå undtagelse, kan man kun gætte på, men Irland har i årtier svaret på kritik fra resten af EU, at det er nødvendigt for mindre lande at kunne tiltrække udenlandske investeringer med lave skatter, når man nu selv kun har et begrænset befolkningsunderlag og ikke mange andre naturlige fordele.
Foruden de tre europæiske lande, har også Nigeria, Kenya, Barbados, Sri Lanka og St. Vincent & the Grenadines, ikke skrevet under. Peru har i øjeblikket ingen regering og kan ikke skrive under.
Paradoksalt nok kan USA, der med Janet Yellen er motor i den årelange proces, stoppe skatteaftalen. Republikanerne viser voldsom modstand mod præsident Joe Bidens plan om at forhøje selskabsskatten i USA.
Sammenhængen mellem OECD’s globale aftale og USA’s interne skattepolitik er, at der først for alvor kom skred i de globale forhandlinger, da Bidens administration kædede en forhøjelse af USA’s selskabsskat sammen med en global løsning for at forhindre udflagning af beskatningen af de største amerikanske virksomheder. Det amerikanske pres på resten af verden virkede ganske enkelt.
Men det demokratiske flertal i Kongressen er som bekendt uhyre spinkelt. I Senatet er der en 50-50 fordeling mellem de to partier; i Huset er der 222 demokrater mod 212 republikanere.
Kevin Brady, republikaner og ordfører på skattespørgsmål i budgetudvalget i Huset, erklærede torsdag aften dansk tid om OECD-aftalen, at det er en “farlig økonomisk overgivelse, der sender amerikanske job ud af landet, underminerer vores økonomi og fjerner vores amerikanske skattegrundlag.” Brady mener, at aftalen rammer USA’s erhvervsliv og arbejdere.
En klar politisk markering, javist, men med et midtvejsvalg i USA næste år, vil republikanerne ikke lade demokraterne få den mindste medvind. Slet ikke på skattespørgsmål, hvor Biden vil hæve selskabsskatten til 28 pct., efter at Donald Trump fik den nedsat til 21 pct.
OECD-aftalen indebærer svære tekniske beregninger over, hvordan strømmen af betydelige skatteindtægter skal flyde i fremtiden, og hvilke sektorer og virksomheder der bliver omfattet.
Udgangspunktet er, at store virksomheder med en omsætning på mindst 20 mia. euro, knap 150 mia. kr., skal betale mere skat i de lande, hvor de har deres omsætning. Efter syv år skal de 20 mia. euro reduceres til 10 mia. euro. I den del af deres overskudsgrad, der overstiger 10 pct., skal man afsætte 20-30 pct. til beskatning i de lande, hvor de sælger deres varer.
Det vil især ramme USA’s store tech-virksomheder, men de synes på forhånd at have accepteret aftalen, fordi lande som bl.a. Frankrig samtidigt opgiver deres særskat på digital omsætning.
Novo Nordisk er sandsynligvis den eneste danske virksomhed, der kan blive omfattet og eventuelt skal lægge en større del af sin årlige danske skattebetaling på 8,2 mia. kr. i USA, hvor man har over halvdelen af det samlede salg. Men en nærmere beregning kan ikke laves, før mange detaljer i rammeaftalen er på plads.
Storbritannien kæmper for at få finansvirksomhederne i City of London helt undtaget for den nye aftale. Ifølge en erklæring fra OECD om aftalen, så vil også virksomheder i mineindustrien samt olie og gas være undtaget. Omvendt vil USA’s Amazon, ifølge ft.com, få en særstatus og skal beskattes efter nye regler, selvom virksomhedens overskudsgrad er mindre end de nævnte 10 pct., der afgør om man er omfattet en af kommende færdig aftale.
