Opdateret kl. 23.00
Amazon-topchef Jeff Bezos stopper som adm. direktør i Amazon. Det oplyser han i forbindelse med, at Amazon netop har aflagt årsregnskab. Han tiltræder rollen som bestyrelsesformand.
I tredje kvartal af 2021 vil styrepinden i den amerikanske internethandelsgigant bliver overladt til Andrew R. Jassy, der indtil nu har været direktør i Amazons digitale forretningsben Amazon Web Services.
“Denne rejse begyndte for 27 år siden. Amazon var kun en idé, og det havde ikke noget navn. Det spørgsmål, jeg blev stillet hyppigst på det tidspunkt, var: “Hvad er internettet?” Heldigvis har jeg ikke været nødt til at forklare det i lang tid,” skriver Jeff Bezos i en mail til sine ansatte.
“Bliv ved med at opfinde og fortvivl ikke, når idéen først ser skør ud. Husk at vandre. Lad nysgerrighed være dit kompas
Jeff Bezos, adm. direktør i Amazon i en mail til sine ansatte
“Bliv ved med at opfinde og fortvivl ikke, når idéen først ser skør ud. Husk at vandre. Lad nysgerrighed være dit kompas,” skriver Jeff Bezos til slut i sin mail.
Hos Danske Bank kommer Bezos' fratrædelse som et chok. Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg i Danske Bank fortæller, at et farvel fra så ikonisk en topchef, som Jeff Bezos har været for Amazon, kan risikere at sprede usikkerhed om aktien.
“Det her kommer som en bombe for investorerne. Og det vil helt sikkert give nogle efterdønninger,” siger Lars Skovgaard Andersen, og fortsætter:
“Vi har slet ikke set det her komme. Så ikonisk en figur, som Bezos har været for Amazon, kan godt komme til at gøre ondt på Amazons aktie,” siger Lars Skovgaard Andersen.
I det amerikanske eftermarked er der ikke den helt store reaktion at se. Aktien stiger med ca. 0,7 pct. ovenpå en stigning på 1,1 pct. tirsdag.
Amazon kom ud af 2020 med en omsætning på 386 mia. dollar. Det er en stigning på 37,6 pct. i forhold til omsætningen i 2019.
Coronapandemien har sat sit tydelige præg på Seattle-giganten, der i løbet af 2020 har vokset sig så store, at medarbejderstabenifølge Washington Post nu er rundet 1 mio. mennesker.Den store øvelse har bestået i at sørge for de ansattes ve og vel, samtidig med at e-handlen er buldret afsted. Alene i 2020 ansatte Amazon mere end 400.000 mennesker for at følge med den digitale efterspørgsel.
Ifølge Lars Skovgaard Andersen er det især omkostninger for at sikre medarbejderne, der under coronakrisen har kostet dyrt for Amazon.
pct. vokser Amazons omsætning med i 2020
“Amazon har haft store omkostninger i forbindelse med at beskytte medarbejderne i relation til covid-19, fordi de har skullet holde dampen oppe på deres fabrikker,” siger han.
Derudover påpeger han, at Amazon er mere en e-handelsvirksomhed. Også Amazon Web Services udgør en central rolle i virksomhedens ekspansionsplaner. Denne del af forretningen omsatte for 12,7 mia. dollar i fjerde kvartal af 2020.
Men Lars Skovgaard Andersen påpeger, at flere af Amazons konkurrenter begynder at vise tænder på softwaresiden. Det ser han som en af selskabet store udfordringer.
“Det er det, der sker, når man breder sig så meget som Amazon. Det gør, at der simpelthen er nogle selskaber, der vælger Amazon fra. Samtidig har man set selskaber som eks. Microsoft, der har præsenteret flotte tal på softwareprodukter,” siger han.