Allerede fredag, Juledag, begynder processen med at godkende den handels- og samarbejdsaftale, som blev indgået torsdag eftermiddag.
Klokken 10.30 samledes EU-landenes ambassadører i Bruxelles for at få en briefing om aftalens indhold – det første skridt i den godkendelsesproces, som skal være afsluttet på blot syv dage i de 27 hovedstæder.
EU-lande skal godkende den nye handels- og samarbejdsaftale inden 31. december
Den fulde tekst er endnu ikke lagt frem, men EU's forhandlere har løbende briefet både ambassadørerne og EU-Parlamentets følgegruppe, ligesom der i går blev givet en teknisk briefing til journalister i Bruxelles. Her er en oversigt over centrale elementer i aftalen.
Selvom der ny er indgået en aftale, som sikrer told- og kvotefri handel samt samarbejde på en række områder, så understreges det fra alle sider, at forholdet bliver helt anderledes fra 1. januar. Storbritannien bliver et tredjeland, og det får både politiske, praktiske og administrative konsekvenser, f.eks. i form af toldbehandling og kontrol, behov for registrering som importør og eksportør mm.
Også for borgerne er der konsekvenser. Man har ikke længere ret til at rejse frit og heller ikke til at bosætte sig og arbejde, som man kan i EU. I stedet kommer briterne til at rejse under et visumfri program i op til tre måneder, og de kommer i det hele taget til at skulle følge landenes nationale rejse- og opholdsregler – ligesom EU-borgere skal i Storbritannien.
EU og briterne har aftalt, at der fortsat kan handles uden told og kvoter. Det betyder, at Storbritannien får en mere uhindret adgang til EU's indre marked end noget andet land på kloden. Men det ændrer ikke på, at der bliver en toldgrænse med kontrol og toldbehandling ved de britiske grænser. Kommissionen har da også understreget mange gange under forhandlingerne, at briterne ikke får de samme vilkår, som hvis de var forblevet i unionen.
For tjenestehandlen, som er vigtig for Danmark, kan der komme nye barrierer. Der er ikke længere automatisk gensidig anerkendelse af kvalifikationer for f.eks. arkitekter, ingeniører, læger mfl. De skal fremover søge godkendelse i det land, hvor de vil arbejde.
Samhandlen mellem EU og briterne havde i 2019 en værdi af næsten 5500 mia. kr.
Et af de sværeste stridspunkter under forhandlingerne har været spørgsmålet om konkurrencevilkår – det såkaldte “level playing field”.
Fra EU-siden lød argumentet, at man gerne ville give adgang til det indre marked, men kun hvis briterne ville forpligte sig til at opretholde samme standarder på områder som klima, miljø, arbejdsmarked, skat og statsstøtte.
Både fra EU's forhandlere og fra hovedstæderne har man ofte hørt argumentet om, at man ikke kunne acceptere britisk dumping, så britiske virksomheder potentielt kunne udkonkurrere deres europæiske konkurrenter, fordi de ikke var underlagt samme krav og standarder. Fra den britiske side lød det omvendt, at man ville have fuld uafhængighed og netop var trådt ud af unionen for at slippe fri af EU's regler.
Der er nu aftalt fælles principper for statsstøtte og et minimumsniveau for andre standarder. Der er desuden aftalt en mekanisme, som giver parterne mulighed for at reagere og indføre sanktioner, hvis en af dem over tid afviger betydeligt fra den andens regulering. Der er ingen rolle for EU-Domstolen, som EU havde ønsket, men som briterne klart afviste.
Spørgsmålet om fiskernes adgang til britiske farvande var det andet store stridspunkt sammen med konkurrencevilkårene. Det var også striden om fiskene, der blev ved at trække forhandlingerne i langdrag til allersidst.
EU og briterne har aftalt en overgangsfase på 5 et halvt år, hvor EU's fiskere er garanteret adgang til britiske farvande, men hvor de europæiske kvoter reduceres med 25 pct. Værdien af de europæiske fangster anslås til ca. 650 mio. euro eller ca. 4840 mia. kr., så reduktionen har en værdi på ca. 1210 mia. kr.
pct. reduceres EU-landenes fiskekvoter i britiske farvande
Efter overgangsperioden skal der forhandles om fiskernes adgang og kvoter hvert år. Hvis briterne en dag lukker helt for adgangen, så har EU ret til at svare igen ved f.eks. at lukke sine farvande eller lægge told på britiske fisk, ligesom der er etableret en forbindelse mellem fiskeriet og briternes adgang til EU's energimarked.
EU havde undervejs krævet, at man også kunne forbinde fiskeriet til andre dele af aftalen, men det afviste Storbritannien.
Spørgsmålet om finansielle tjenester, som er en stor aktivitet i Storbritannien, er ikke omfattet af aftalen men baseres på de særlige såkaldte ækvivalensbeslutninger, som træffes separat i EU og Storbritannien. Det betyder, at man på hver side vurderer, om modpartens regulering af banker og finansvirksomheder er tilstrækkelig.
Det er aftalt, at man i 2021 vil arbejde frem mod en separat aftale, et såkaldt memorandum of understanding, som kan give finanssektoren mere langsigtet sikkerhed.
Den nye tekst ventes at fylde op mod 1000 sider – måske helt op til 2000 sider inklusiv alle bilag, og den indeholder også aftaler om samarbejde på områder som politi og sikkerhed, energi og transport.
Forskning og uddannelse har også været del af forhandlingerne, men det står klart, at briterne ikke længere kommer til at deltage i studieudvekslingsprogrammet Erasmus.
lowi@borsen.dk
