Investorerne kan se frem til fire gode år for amerikanske aktier, hvis demokraternes Joe Biden bliver USA’s næste præsident.
Det fastslår professor i finansiering, Jesper Rangvid, CBS, der understreger, at “historisk set har aktier klaret sig rigtig meget bedre under demokratiske præsidenter”.
Rangvid henviser til længere historiske erfaringer tilbage fra årene mellem 1927 og 1999. Bl.a. viser en analyse fra 2003, at afkastet på aktier under demokratiske præsidenter har været 9 procentpoint højere end under republikanske.
“Det er en enorm forskel,” forklarer Jesper Rangvid om forskellen mellem det gennemsnitlige merafkast – i forhold til risikofrie aktiver – på henholdsvis 11 og 2 pct.
Under de to perioder med præsident Barack Obama og de fire år med Donald Trump, er erfaringen den samme. En dollar, investeret i januar 2009, da Obama trådte til, var i december 2016 forvandlet til 2,68 dollar, et gennemsnitlig årligt afkast på 13 pct.
En dollar investeret i januar 2017, da Trump trådte til, i september i år er forvandlet til 1,46 dollar, et gennemsnitligt årligt afkast på 10 pct.
Men Jesper Rangvid henviser også til, at merafkastet under demokratiske præsidenter ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvilke politikker de fører, men at demokraterne overtager Det Hvide Hus, når tiderne er dårlige.
“Så er der en tendens til at stemme på venstreorienterede kandidater for at sikre mere social sikkerhed i barske tider. Hvis den teori holder, vælger man demokrater, når risikoviljen er lav, og det betyder høje forventninger til afkast og derfor højere gennemsnitlige afkast. Hvis historien er en guide, indikerer det, at der er gode år i vente på aktiemarkederne,” fastslår Rangvid.
Han har dog det forbehold, at “der stadig kan ske mange ting. Det har i sandhed været en mærkelig og – især for mange europæere – en opsigtsvækkende og skræmmende kampagne at følge fra sidelinjen”.
Et gennemsnit fra en halv snes nationale målinger hos RealClearPolitics viser søndag et forspring til Joe Biden på 9 procentpoint.
Med ca. to uger tilbage af valgkampagnen er der fuld gang i afstemningen i USA. Ifølge en opgørelse fra Associated Press har 22,5 mio. mennesker stemt i 42 stater og District of Columbia. Stemmeprocenten er, ifølge flere eksperter, på vej til at overgå resultaterne i både 2016 og ved midtvejsvalget i 2018 på grund af coronapandemien.
Flere steder i USA står vælgerne allerede i lange køer for at komme til at stemme, ligesom mængden af brevstemmer på dette tidspunkt før selve valget 3. november er højere end ved tidligere valg. Mange delstater, der alle har individuelle regler for afstemningen, har åbnet for tidlig afstemning. Bl.a. i håb om at reducere presset på valgstederne 3. november, hvor der for at reducere smitterisici i mange stater er færre valgsteder.
“Hvis historien er en guide, indikerer det, at der er gode år i vente på aktiemarkederne
Jesper Rangvid, professor, CBS
“Målinger viser skyhøj entusiasme for at stemme, og det indikerer rekordhøj deltagelse ved præsidentvalget,” skriver wsj.com.
Avisen skriver, at der i ti af de 50 delstater allerede er flere tidligere stemmer end under hele valgkampagnen til valget i 2016. Det gælder bl.a. de tre svingstater, Pennsylvania, Minnesota og New Hampshire.
I en undersøgelse fra Wall Street Journal/NBC News svarede 85 pct. af både demokrater og republikanere, at de betragter sig selv som mest muligt engagerede i valget. 60 pct. svarede, at de enten har stemt eller vil stemme tidligt.
Eksperter forudser, at 150 mio. amerikanere vil stemme. I givet falder det 9 pct. flere end i 2016 og med 65 pct. af alle vælgere det højeste antal siden 1908.
