Ofte er det afgørende i et forhold, hvad to nære partnereikketaler om.
Verdens største frihandelsområde blev eksempelvis ikke taget op af dybfryseren eller nævnt, da præsident Joe Biden tirsdag mødte EU-toppen i Bruxelles. Voldsomt mange mandetimer er ellers i årenes løb blevet anvendt på at forhandle og promovere TTIP, Transatlantic Trade and Investment Partnership. Populært sagt skulle det udvide EU’s indre marked med USA’s 328 mio. indbyggere.
Ingen har genopfrisket beregningerne over TTIP’s påståede vækstfremmende evne – 2 til 3 pct. af bnp – der ellers kunne have været en effektiv kur mod covid-19-recessionen.
Mere besynderligt er det, at Joe Biden ikke satte en smule handling bag sine talrige venskabelige ord. I februar i München sagde han, at det transatlantiske forhold er “hjørnestenen for alt, hvad vi håber at opnå i det 21. århundrede.” Så storladent, at man i Europa med rette kunne have håbet på, at den straftold på 15 og 25 pct. på hhv. europæisk aluminium og stål som en blot beskeden gestus blev fjernet. Det skete tirsdag ikke. Stålarbejderne i USA er glade for tolden, som Trump indførte, og Biden er glad for stålarbejdernes støtte.
Europa har derfor til gode at se, hvor megen handling i handel, der vil følge efter den klare signalændring i USA. “USA er tilbage”, men lytter man til Bidens budskab om “Buy American”, “Build Back Better” og “foreign policy for the middle class”, bliver realiteterne på jorden i de kommende år ikke nødvendigvis meget forskellige fra Trump-årene.
Ikke at de kun var negative. Set med dannebrogsfarvede briller er det samlede salg i USA på femten år mere end fordoblet til at være det største enkelte eksportmarked. Sidste år blev der udskrevet danske fakturaer for 147,3 mia. kr. i USA.
Med brillerne dækket af gule stjerner på blå baggrund er billedet det samme. I 2019 solgte europæerne for 352,9 mia. euro til USA, EU’s største handelspartner, og havde et kæmpe handelsoverskud på 150,3 mia. euro.
“Trump kan vende tilbage som præsidentkandidat i 2024
Flere tal synes unødige for at illustrere den økonomiske betydning af det transatlantiske forhold. Erhvervslivet må derfor være tilfredse med, at den konfrontatoriske Donald Trump er væk. En ellers støt stigende eksportkurve mellem 2010 og 2019 blev afbrudt forrige år, hvor både EU’s eksport og handelsoverskud blev reduceret med ca. 30 mia. euro.
Under Trump-æraen var der blandt iagttagere på begge sider af Atlanten udbredt enighed om, at forholdet mellem EU og USA var historisk dårligt. Indbyrdes forhold kan være svære at sætte eksakte tal på, men i den amerikanske tænketank Brookings gør man det alligevel. Derfra ved vi, at det aktuelle forhold – målt i april – er på præcis 5,9, hvor 1 er “dårligt” og 10 er “excellent.”
Det er amerikanske geopolitiske eksperter, der fastsætter talværdierne og begrunder deres vurdering. Som f. eks Douglas A. Rediker, senior fellow ved Brookings, stifter af Capital Strategies i Washington, der siger, at “der er stadig træthed i Europa over, hvad for et land USA i virkeligheden er.” Fordi trumpismen ikke er forsvundet med Trump, og fordi Trump kan vende tilbage som præsidentkandidat i 2024. Men Rediker peger også på, at USA og EU har udsigt til at rykke tættere sammen i et form for opgør mod Kina – uanset de vidt forskellige tilgange.
