ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fed efter rentemøde: Fleste medlemmer ser inflationsmål som nået

Den amerikanske centralbank (Fed) har Jerome Powell i spidsen. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Den amerikanske centralbank (Fed) har Jerome Powell i spidsen. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 21.07 –De fleste af den amerikanske centralbanks rentekomités medlemmer er enige om, at centralbanken kan begynde at reducere tempoet i obligationsopkøbene i år, fordi inflationsmålet er nået, og fordi den er tættere på at nå målet om fremskridt med at reducere arbejdsløsheden.

Det viser referatet fra det seneste rentemøde, der blev holdt den 27. og 28. juli i Washington, ifølge Bloomberg News.

– Adskillige deltagere kommenterede, at de økonomiske og finansielle forhold sandsynligvis vil berettige til en reduktion i de kommende måneder, fremgår det af referatet.

– Adskillige andre angav imidlertid, at en reduktion i tempoet af aktivkøb var mere tilbøjelig til at blive passende tidligt næste år.

Rentekomités medlemmer har bredt set konkluderet, at de har nået deres inflationsmål, mens de stadig mangler fremskridt med hensyn til beskæftigelsesmandatet.

– De fleste deltagere vurderede, at komitéens standardfrase “betydelige yderligere fremskridt” mod maksimal beskæftigelsesmålet ikke er blevet nået endnu, står der i referatet fra rentemødet, der er frigivet onsdag aften.

Samtidig har de fleste deltagere bemærket, at denne standard er nået med hensyn til prisstabilitetsmålet.

I referatet står også, at nogle deltagere har foreslået, at det vil være klogt for komitéen at forberede starten på en reduktion af aktivopkøbene relativt snart, idet der ses risiko for, at de seneste høje inflationsaflæsninger kan vise sig at være mere vedholdende end de tidligere har ventet.

I forhold til rentemødereferatet fra juni er der også sket en ændring i antallet af medlemmer, der ser en reduktion af opkøbene af realkreditobligationer før en reduktion i opkøbene af statsobligationer. I referatet fra juli er det ifølge Bloomberg News de fleste deltagere, der anbefaler dette, mod flere deltagere i referatet fra junimødet.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis