ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fed-direktører siger nej til negative renter mens Fed-eksperter siger ja

Arkivfoto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har under coronakrisen over to gange samlet sænket sin toneangivende rente med 1,50 procentpoint til intervallet mellem 0,0 og 0,25 pct.

Udsigterne for USA's økonomi er dog stadig ganske nedslående, og det, vurderer flere økonomer, vil tvinge banken til at gøre endnu mere for at understøtte økonomien.

Negative renter er dog ikke en farbar vej, har flere af bankens direktører, herunder formand Jerome Powell, gentagne gange slået fast. Bankens direktører mener ikke at have set en positiv effekt af negative renter andre steder, altså i Japan og i Europa, og man frygter samtidig, at det kan skabe finansiel uro.

Bankens egne eksperter er dog ikke helt enige. I al fald argumenterer en rapport fra centralbankens distrikt i St. Louis for at bruge negative renter, skriver Dow Jones Newswires.

Yi Wen, assisterende vicedirektør, og Brian Reinbold, seniorforsker, skriver i deres rapport, at de nuværende lave renter, samt centralbankens opkøb af obligationer i markedet for mere end 2200 mia. dollar, ikke er nok. Flere aggressive pengepolitiske og finanspolitiske tiltag er krævet for at løfte økonomien i USA tilbage på sporet.

De to eksperter fra St. Louis Fed peger på, at stimulus og øget økonomisk aktivitet på grund af Anden Verdenskrigs start sikrede en V-formet genrejsning af den amerikanske økonomi efter 1930'ernes depression, mens der efter den store recession efter finanskrisen, hvor centralbanken i 2008 også sænkede renten til det nuværende interval, kom et mere langvarigt, L-formet comeback til væksten.

– Aggressiv pengepolitik betyder, at USA skal overveje negative renter og aggressivt statsligt forbrug, så som investeringer i infrastruktur, konkluderes det i rapporten.

/ritzau/FINANS




           

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis