Krybben er stopfuld med EU-penge i en trecifret milliardstørrelse, og alligevel strides italienske politikere så intenst, at regeringen er faldet.
Alt imens præsident Sergio Mattarella tirsdag forhandler om mulighederne for en ny regeringsdygtig koalition, er der vendt op og ned på det gamle mundheld om hestene og den tomme krybbe. Italien står til at modtage over 200 mia. euro i gaver og i billige, lange lån fra EU-kassen, og det er især anvendelsen af den enorme sum, der har ført til Conte-regeringens fald.
Det er Matteo Renzi, fhv. premierminister og nuværende leder af det lille Italia Viva, der ved at trække sig fra koalitionen, har udløst krisen. Han ser Mario Draghi, fhv. chef for ECB, som Italiens næste premierminister.
Hvorvidt den højt respekterede Draghi har nogen interesse i at vende tilbage til spotlightet, har han ikke kommenteret. “Men hvis der er hold i rygterne, vil det uden tvivl kunne give et solidt rygstød til hele euroområdet, hvor netop frygten for at Italien distancerer sig mere og mere fra de øvrige lande, længe har hængt som en tung dyne over samarbejdet,” vurderer Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.
Italien gik ind i covid-19-pandemien med en langt svagere økonomi end de fleste andre EU-lande, og tirsdag viste nye tal for fjerde kvartal 2020, at situationen er forværret. På grund af de nye nedlukninger faldt Italiens bnp med 2 pct. i forhold til tredje kvartal, mens der i Tyskland og Spanien var stigninger på 0,1 og 0,4 pct. og et fald i Frankrig på 1,4 pct. For hele 2020 skrumpede Italiens økonomi med hele 8,9 pct.
Italien har derfor mere end de fleste EU-lande brug for den skelsættende EU-enighed om en hjælpepakke på ca. 750 mia. euro, hvor italienerne vil være den den største enkeltmodtager; til Italien er der afsat ca. 80 mia. euro i direkte gaver og ca. 125 mia. euro i billige lån.
Vittorio Colao, fhv. adm. direktør for Vodaphone, blev derfor sat i spidsen for en gruppe eksperter til at lave en moderniserings- og investeringsplan og havde allerede i juni en detaljeret plan med over 100 investeringsforslag klar, der især opfyldte EU’s krav til grøn og digital omstilling. Men der gik efterfølgende politik i sagen, og i december præsenterede premierminister Giuseppe Conte en noget mindre plan, hvor EU-milliarderne bl.a. anvendes til direkte støtte til virksomheder og til borgerne med bl.a. skattelettelser.
Planen vakte vrede i det lille Italia Viva, der har ca. 3 pct. af stemmerne, hvorefter Matteo Renzi trak sig fra regeringen. Hans kritik har bred støtte i italiensk erhvervsliv, hvor bl.a. Confindustria, den store industrisammenslutning, klager over mangel på afgørende reformer.
“Planen er helt ude af takt med virkelighedens verden. Mange af de futuristiske energi- og infrastrukturprojekter får aldrig grønt lys på grund af de forskellige miljøkrav og andre myndighedskrav,” siger Valerio Andreoli Bonazzi, adm. direktør for Hydrowatt der laver grøn energi, til ft.com. Han understreger, at “Colaos plan var god, og derfor vidste jeg, at den ville ende i en skuffe og samle støv.”
Joseph C. Sternberg, politisk kommentator, skriver om opgøret mellem Emmanuel Conte og Matteo Renzi, at førstnævnte “især ønskede at bevare sin personlige kontrol over brugen af EU-milliarderne, mens Renzi ville have parlamentet ind over det kommende bonanza.
Og hvem kan anklage ham? Grundsubstansen i politik er at kaste penge efter sine vælgere, og det er forfærdeligt unfair af Mr. Conte at fratage sine kollegaer de muligheder, de er skabt til,” hedder det i wsj.com.
