Kinesiske hightech-virksomheder kører firkantet sagt i cirkler omkring deres europæiske konkurrenter. Virksomhederne i EU er langt efter Kina og USA målt på bl.a. patenter, forskning og avancerede produkter.
Nu er de også på vej til at blive udelukket fra de mest avancerede komponenter. Det skyldes et nyt fænomen, det såkaldte splinter-tech – barrierer for international samhandel – der indebærer, at Europas industri mister adgang til afgørende hightech-komponenter, der er helt afgørende i f.eks. bilindustrien.
“Europa må tage sig sammen. Jeg er bekymret for, at det går alt for langsomt i forhold til forandringernes hastighed. Europa er naiv over for nogle af de teknologier, der kommer fra Kina og USA
Marietje Schaake, international direktør, Cyber Policy Center, Stanford University
“Både USA og Europa mangler at formulere en strategi, så de kan modstå Kinas dagsorden, Made in China 2025. EU synes ude af stand til at træffe beslutninger og er indbyrdes ikke enige,” hedder det i en ny analyse fra konsulentvirksomheden Kearney.
Made in China 2025 er en meget omfattende kommunistisk ambition, hvor Kina vil være globalt førende inden for alle hightech-områder. Men de fire forfattere bag Kearney-rapporten henviser her specifikt til, at “alle regeringskontorer og offentlige institutioner i 2020 skal have erstattet 20 pct. af udenlandsk hardware og software med kinesiske produkter, og at det i 2021 skal være 80 pct.”
En langt mere præcis ambition end de amerikanske forsøg på at trække produktion tilbage til USA med straftold på import fra Kina. For slet ikke at tale om EU-landenes spæde forsøg på at stoppe kinesiske opkøb i Europa og beskytte sig mod hightech-dominans fra både Kina og USA.
“Europa må tage sig sammen. Jeg er bekymret for, at det går alt for langsomt i forhold til forandringernes hastighed. Europa er naiv over for nogle af de teknologier, der kommer fra Kina og USA,” siger Marietje Schaake, international direktør, Cyber Policy Center, Stanford University, til New York Times.
I enkelte lande i Europa tager man først nu mere håndfast fat. Storbritannien har i denne uge indført store bøder, 10 pct. af omsætningen eller op til 100.000 pund om dagen, hvis man overtræder et forbud mod at anvende komponenter fra Huawei i det nye 5G-netværk.
Ifølge analysen fra Kearney er Europa uhyre tæt på at tabe kampen. Inden for 21 forskellige hightech-sektorer er der kun europæiske virksomheder i top-5 i otte af disse sektorer. Kun i halvdelen af de otte er der mere end én virksomhed fra Europa.
“Hvis europæerne fortsætter i samme spor, vil svælget i forhold til internationale konkurrenter blive endnu større,” fastslår de fire forfatterne fra München og Berlin i analysen.
-redder
Tallene taler et tydeligt sprog. Målt på antal patenter inden for hightech er Europa nummer fire i verden efter Kina, USA og Japan. Især over for Kina vokser det europæiske efterslæb med stor hast. I 2014 ansøgte Kina om 3,2 så mange patenter som Europa, i 2019 var det 12,2 gange så mange. Især i batteri- og cloudteknologi samt kunstig intelligens.
“Inden for mobiltelefoner har Kina også taget førstepladsen med satsningen på 5G-teknologi. Huawei vurderes generelt at være to år foran de europæiske rivaler Nokia og Ericsson,” fremhæver Kearney.
Inden for halvledere, de mest avancerede chips, “fører Europa og USA stadig med at sætte internationale standarder, men det kan hurtigt ændre sig med Kinas strategi, Made in China 2025”.
“For de industrier, der er afhængige af hightech, er evnen til at udvikle disse teknologier et spørgsmål om at overleve,” mener de fire tyske eksperter.
De henviser bl.a. til, at værdien af hightech-komponenter i en elbil er seks til ni gange højere end i en forbrændingsmotor.
