En redningsbåd fyldt med 750 mia. euro til dele af en covid-19-ødelagt økonomi i EU fik tirsdag et yderlige skub ud i vandet. Men der er også gået et helt år, siden beslutningen om at bygge båden blev taget på et langvarigt EU-topmøde blandt de 27 landes stats- og regeringschefer i juli 2020.
Hvilken effekt den samlede pakke på 5587 mia. kr. vil få, er der megen usikkerhed om. I Danske Bank forudser senioranalytiker Aila Mihr, at redningsbåden med til det mundrette navn Next Generation EU (NGEU) vil få en “afgørende rolle i at reducere risici for et asymmetrisk opsving og tillader hårdt ramte lande i Sydeuropa at understøtte deres økonomier uden en betydelig stigning i det offentlige gældsniveau.”
Eftersom det er en del af målsætningen med for første gang at udstede fælles gæld i den størrelsesorden, kunne EU-Kommissionen dårligt have skrevet det bedre selv.
Men den anden side af mønten er, at der nu snart er så mange milliarder euro på vej ud i systemerne, at mange projekter skal etableres meget hurtigt.
“Det er ikke urealistisk at forestille sig, at om fem år vil f.eks. hollandske pensionister blive bedt om at acceptere lavere pensioner, mens deres aviser er fulde af artikler om spildte EU-penge på nyttesløse projekter i Sydeuropa,” skriver Antonio Roldán, direktør for Center for Economic Policy, Esade Business School, Madrid.
Han accepterer, at NGEU på den ene side er en “unik mulighed for at ændre økonomierne i Sydeuropa”, men peger også på oplagte risici i form af alt for langsomme strukturreformer. Eksempelvis er gabet i produktiviteten mellem EU’s kernelande og Sydeuropa blevet større, uanset at et af målene med den fælles valuta var at reducere forskellene på eurolandenes konkurrenceevne.
mia. kr. er der i EU’s hjælpekasse, NGEU
Sammenholdt med at der er svage regeringer i flere lande, er der i Antonio Roldáns optik ikke mange incitamenter til effektive reformer: “Regeringerne er fragmenterede og svage, flere politiske partier har vetoret over reformer, ekstreme politiske kræfter reducerer sandsynligheden for enighed på midten,” skriver han i en kommentar på ft.com.
Tilsvarende betænkelighed finder man hos Ceps, en anerkendt tænketank i Bruxelles, hvor to forfattere til rapporter om NGEU, Francesco Corti og Jorge Núñez Ferrer, bl.a. skriver om en “risiko for at blive tabt i administrative procedurer”, så man “forsømmer det grundlæggende for en vellykket genopretning, nemlig strukturreformer, der har en direkte og varig indvirkning på stabiliteten og modstandsdygtigheden i de europæiske økonomier.”
Med undtagelse af Bulgarien og Holland har alle EU-lande nu afleveret planer for, hvordan de vil bruge deres kommende milliarder. EU-Kommissionen har nikket ja til planerne, og tirsdag godkendte EU’s finansministre også planerne for 12 lande.
Kravet om at 37 pct. af pengene, der er en blanding af direkte gaver og lån, skal bruges til grønne formål, og andre 20 pct. skal bruges til digitale investeringer, kan betyde, at Danmark og dansk erhvervsliv indirekte får meget mere ud af NGEU end de 11 mia. kr., der er allokeret til Danmark.
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, var i marts i Børsen ude med en vurdering af, at danske virksomheder over seks år tilsammen kan øge eksporten med 66 mia. kr. – alene med salg til de grønne og digitale formål i andre lande.
“Når jeg ser i min historiebog, er de ord, der falder mig ind, at det er en ny Marshall-hjælp. Det er ekstremt, ubegribeligt store summer efter en ubegribeligt stor europæisk og global krise,” sagde Lars Sandahl Sørensen.
