Estland gør klar til krig mod Putin – de er sikre på, at den kommer
Det nye jerntæppe mellem Rusland og Nato er få steder så tydeligt som i den lille estiske by Narva. “Den frie verden begynder her,” lyder det konstant
18. dec. 2024 KL. 17.40
Gem til senere
Lange rækker af store snedækkede dragetænder blokerer effektivt grænsen. De er lavet af beton og skal stoppe invaderende russiske kampvogne. Et svagt gulligt lys kaster et dystert skær over scenariet. Vi står midt i et nyt jerntæppe. Selv gamle billeder af Checkpoint Charlie, engang overgangen mellem Øst- og Vest-Berlin, fremstår i sammenligning i et forsonligt skær.