Pengeverdenens version afwoke! De 19 eurolandes centralbank i Frankfurt ligger forsinket i slipstrømmen af mange kollegaer i andre lande og planlægger en digital euro.
Men lidtboomerhar man vel som ansvarlig for den finansielle stabilitet for ca. 342 mio. indbyggere lov at være. Mange danskere må også være glade for omtanke og forsigtighed. Trods alt er de med det tætte bånd til euroen B-medlemmer af eurozonen.
Derfor kommer den digitale euro hverken i år eller næste år. I den plan, som ECB-chefen Christine Lagarde onsdag lagde frem, er køreplanen, at man tidligst om fem år kunne have en elektroniskwalletmed sine digitale euroer.
Men det første skridt er nu taget. ECB undersøger nu, hvordan man kan tilbyde en fuldt ud digital version af euroen, der – og det understreger ECB i tydelige termer – skal være et supplement til de fysiske penge, ikke afløse dem. I en erklæring fra ECB-chefen hedder det, at man i ni måneder efter en rapport om emnet har konsulteret “borgere og professionelle og eksperimenteret med opmuntrende resultater. Nu skifter vi gear og starter projektet med den digitale euro.”
Med hovedkvarter i Frankfurt bliver ECB’s topfolk dagligt mindet om, hvor meget kontanter – på tyskbar– betyder. Tyskerne er blandt de mest kontantglade europæere. Bundesbank har spurgt sig for, og over halvdelen af tyskerne er skeptiske over for en digital euro. I stærk modsætning til f.eks. svenskerne, der allerede for fire-fem år siden stort set holdt op med at bruge kontanter. Riksbanken er nu sammen med Handelsbanken og den finske softwarevirksomhed Tietoevry i færd med at forberede en e-krone.
Svenskerne er ingenlunde alene. Kina er længst fremme med en digital yuan, der officielt hedder dcep, digital currency electronic payment, hvor udvalgte målgrupper i eksperimenter får penge fra centralbanken, som de kan bruge i en række forretninger. Ifølge en analyse onsdag fra storbanken UBS svarer 40 pct. af verdens centralbanker, at de inden for tre år vil have en cbdc, en centralbanks digitale valuta, fordi det er et godt værktøj til at stoppe hvidvask, finansiering af kriminalitet og konkurrence fra uregulerede kryptovalutaer.
Samme argumentation ligger bag ECB’s plan. Men alligevel går man mere end forsigtigt frem. Mange hensyn skal tages i en omkalfatring i opfattelsen af, hvordan man betaler for varer, serviceydelser og andre transaktioner.
Det gælder hensynet til de kommercielle banker og dermed også den finansielle stabilitet, idet det umiddelbart for mange vil være fristende at veksle de “gammeldags” penge til digitale euro og lade den sikreste af alle banker, centralbanken, passe på sin konto.
Men det vil underminere indlånene hos de kommercielle banker – og måske ligefrem skabe etbankrun– og blive en betydelig risiko for den finansielle stabilitet. Ifølge Morgan Stanley vil 8 pct. af indlånene i eurozonens banker under en krise kunne forsvinde over til digitale euro. Derfor opererer ECB på dette tidspunkt med enten at have et loft på den digitale konto på 3000 euro eller at indføre negative renter, der må forudses at blive i en afskrækkende størrelsesorden.
Et andet emne er sporbarheden. Digitale valutaer bygger på blockchain-teknologi, og derfor kan bevægelser følges og spores. Den totale anonymitet ved brug af kontanter forsvinder. Men ECB overvejer muligheden for at mindre beløb – op til f.eks. 100 euro, ca. 745 kr. – kan anvendes offline, så man bevarer anonymiteten. ECB har allerede forsøgt sig med sådanne overførsler mellem mobile enheder med bluetooth-forbindelse.
“ECB vil gerne bevare det gamle, men også skabe noget nyt. Boomerne kæmper mod generation woke
Hos Facebook med 1,87 mia. daglige brugere udvikler man diem, sin egen digitale valuta. Tech-giganten vil bl.a. konkurrere med storbankerne og argumenterer med, at man med Facebook kan overføre penge hurtigere og meget billigere til de hundredvis af millioner mennesker i bl.a. Afrika, der har en mobiltelefon, men ikke en bankkonto.
Når 80 pct. af verdens centralbanker analyserer og forbereder digitale valutaer, er det bl.a. for at stoppe diem og andre private valutaer, der kan etableres uden regulering. I hvert fald i første omgang. I ECB er Fabio Panetta, medlem af direktionen, ansvarlig for digitaliseringen, og han har i et bredt citeret interview med ft.com bl.a. sagt, at “hvis folk vil betale digitalt, og vi ikke tilbyder dem en digital betalingsløsning, så vil andre gøre det.” Med den tilføjelse, at det vil betyde en “bedre beskyttelse af private forhold, fordi vi ikke er som private virksomheder.” Ifølge Panetta har ECB bl.a. testet, hvordan man kan adskille oplysninger om betalinger fra brugernes identitet.
Heike Mai, analytiker, Deutsche Bank, skriver i en analyse, at “den digitale euro kan bruges til overførsler, hvis der etableres en international infrastruktur for digitale centralbanksvalutaer.” Men det rejser endnu et spørgsmål for ECB; skal borgere i lande uden for eurozonen som f.eks. i Danmark have adgang til den digitale euro? Selvom et loft på 3000 euro ikke åbner for større investeringer, kunne en digital euro gøre ferielivet nemmere og billigere for danskerne.
Det er blandt de mål, ECB har sat sig for eurozonens indbyggere. En fundamental ændring af, hvordan “det finansielle system og samfundet fungerer,” som Panetta udtrykket det.
Men samtidig skal man også sørge for, at små lande med svage økonomier ikke overtager en digital euro som skyggevaluta, stopper anden finansiel innovation eller skader bankerne. ECB vil gerne bevare det gamle, men også skabe noget nyt. Boomerne kæmper mod generation woke.
