ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danmarks Fiskeriforening frygter for danske konsekvenser efter delfindrab på Færøerne

Onsdag er billeder af dræbte delfiner på Færøerne gået verden rundt. Dansk Fiskeriforening frygter konsekvenser for den danske fiskerisektor. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Onsdag er billeder af dræbte delfiner på Færøerne gået verden rundt. Dansk Fiskeriforening frygter konsekvenser for den danske fiskerisektor. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Drabet på mere end 1400 kortnæbede delfiner, der fandt sted i Skálafjord på Færøerne søndag, har givet anledning til debat om den traditionelle hvaljagt på Færøerne.

På de sociale medier florerer der billeder af delfinerne og det blodrøde vand, og de har spredt sig til hele verden både australske, russiske og engelske medier under bl.a. overskrifter som: 'Færøernes største delfinmassakre nogensinde'.

Spørgsmålet er, om delfindrabene på Færøerne kan få konsekvenser i Danmark?

Jeg er bange for, at det kommer til at skabe et dårligt image for alle i Kongeriget Danmark

Kenn Skau Fischer, adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening

Det frygter Kenn Skau Fischer, som er adm. direktør i Danmarks Fiskeriforening, fordi Færøerne tilhører Danmark.

"Færøerne har meget stor selvstændighed, når det angår fiskeripolitik, og de har valgt at køre deres egne vegne på forskellige måder i forhold til EU's fiskeripolitik. Det er i Bruxelles svært at forstå, at der kan være så stor forskel på den tilgang, man har i forskellige dele af det danske kongerige," siger Kenn Skau Fischer og fortsætter:

"Jeg er bange for, at det kommer til at skabe et dårligt image for alle i Kongeriget Danmark."

Kan ramme dansk fiskeri

Færøerne har tidligere været genstand for kritik af deres drab på grindehvaler. Sidste år blev der fanget 576 grindehvaler og 35 delfiner af arten hvidskæving eller hvidside.

William Atak, der har specialiseret sig i online reputation management, fortæller, at begivenheden kan vække stærke følelser, fordi der er dyr involveret.

"Jeg kunne godt forestille mig, at nogle ville boykotte Danmark, fordi vi har med dyr at gøre. De går gerne langt. Kærligheden til dyrene gør, at man nærmest bliver fanatiske i forhold til sin tro. Man kunne forestille sig, at der begynder at opstå nogle situationer, hvor nogle har lyst til at holde det her i live. Boykotten, der opstår, sker, fordi man aktiverer så stærke følelser," siger William Atak.

Kenn Skau Fisher vil ikke udelukke, at delfindrabene også kan ramme den danske fiskerisektor.

"Det giver en hel del negativ omtale om, hvordan vi forvalter vores ressourcer, og det her forhold, at det er de færreste, der måske har indblik i, at Færøerne har den form for selvstændighed i forhold til hele Kongeriget på fiskeriområdet," siger han og fortsætter:

"Jeg håber ikke, at det har indflydelse på fisk helt generelt fra dansk side, men jeg skal ikke udelukke det, fordi Færøerne er en del af Kongeriget Danmark," siger Kenn Skau Fischer.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis