ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Coronachecks for 1,4 mia. dollar blev sendt til døde amerikanere

Arkivfoto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

De amerikanske politikere har indtil nu vedtaget tre hjælpepakker til økonomien under coronakrisen. Tilsammen har pakkerne en værdi på 3300 mia. dollar, der ad forskellige veje er blevet pumpet ud i økonomien blandt andet i form løntilskud til virksomhedernes ansatte og forhøjede arbejdsløshedschecks.

Nu viser det sig dog, at omkring 1,4 mia. dollar er gået til amerikanere, der næppe vil kunne bruge pengene, da de er afgået ved døden. Mere end 1 mio. amerikanere, som altså ikke længere er i live, har nemlig modtaget den føderale støttecheck.

Det skriver Financial Times med henvisning til en rapport fra Kongressens vagthund, Government Accountability Office (GAO).

At det har kunnet lade sig gøre at sende penge til afdøde amerikanere skyldes, at checkene er sendt ud af finansministeriet, men kun skattemyndighederne og de sociale myndigheder har opdaterede oplysninger om dødsfald i USA.

GAO advarer samtidig i sin rapport mod bedrageri med de føderale støttemilliarder både i det store og dyre program, hvorigennem virksomheder kan ansøge om løntilskud til medarbejderne og med den forhøjede understøttelse til arbejdsløse.

Link til original artikel (abonnement): https://www.ft.com/content/1f8596ef-f82d-49ad-ab8c-70ea51cec830

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis