ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bilgiganter kæmper med udeblivende ansatte

Arkivfoto: Mike Blake/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Mike Blake/Ritzau Scanpix

De amerikanske bilproducenter General Motors og Ford kæmper med udeblivende medarbejdere, alt imens antallet af bekræftede coronasmittede stiger i USA.

Det tvinger producenterne til at skære i vagtplanen, hyre nye ansatte og overflytte andre for at forhindre ledige poster, skriver avisen Wall Street Journal.

Fraværet betyder, at både GM og Ford har svært ved at komme sig økonomisk og vende tilbage til et normalt produktionsniveau, efter at coronavirusset har tvunget bilfabrikkerne til at holde lukket i knap to måneder.

En af GM's fabrikker i Wentzville, Missouri, har før benyttet sig af en vagtplan med tre vagtskifte. På grund af udeblivelse vil fabrikken dog ændre det til to, siger GM til avisen.

- På kort sigt vil to-vagtskiftsplanen give os mulighed for at arbejde så effektivt som muligt og imødekomme medarbejdere, der ikke kommer på arbejde på grund af bekymringer relateret til Covid-19, skriver en talsmand fra GM i en e-mail til Wall Street Journal.

Også Ford døjer med udeblivende medarbejdere blandt sine i alt 12.500 fabriksansatte fordelt på selskabets to fabrikker i Louisville, Kentucky, udtaler selskabet ifølge Wall Street Journal.

I stedet for at ændre i vagtskiftet har Ford dog valgt at ansætte 1000 midlertidige medarbejdere fordelt på begge fabrikker, siger Todd Dunn, der er direktør i fagforeningen United Auto Workers lokale afdeling, der repræsenterer fabriksmedarbejderne, til Wall Street Journal.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis