ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Amerikanske rigmænds bankbøger bugner under nedlukning

Amazon-ejer, Jeff Bezos, har trodset coronakrisen og øget sin formue med 34,6 mia. dollar mellem midten af marts og midten af maj. Arkivfoto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
Amazon-ejer, Jeff Bezos, har trodset coronakrisen og øget sin formue med 34,6 mia. dollar mellem midten af marts og midten af maj. Arkivfoto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Husholdningskassen er vokset hos flere USA's rigeste personer på trods af, at coronapandemien har lukket flere nationer ned verden over.

Fra midten af marts til midten af juni, hvor de fleste stater i USA var lukket ned, voksede amerikanske milliardærers formuer med 434 mia. dollar – svarende til knap 3.000 mia. kr.

Det skriver det amerikanske medie CNBC med henvisning til en rapport fra Americans for Tax Fairness og Institute for Policy Studies’ Program for Inequality. Rapporten er baseret på Forbes data for USA's mere end 600 milliardærer, og dækker perioden 18. marts til 19. maj.

Ifølge rapporten er USA's milliardærers formuer vokset med 15 pct. i perioden

Amazon-ejer, Jeff Bezos, og Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, formuer voksede mest. Bezos kunne se pengetanken vokse med 34,6 mia. dollar. Mens Zuckerbergs voksede med 25 mia. dollar.

Rapporten viser, at de største og mest teknologifokuserede virksomheder på nuværende tidspunkt har klaret sig bedst under krisen, skriver mediet.

De største formuer voksede mest

Ifølge rapporten er USA's milliardærers formuer vokset med 15 pct. i perioden, og det var dem i toppen af milliardærpyramiden, der har kunnet tilføje mest. Bezos, Zuckerberg, investorguruen Warren Buffett, Microsoft-grundlæggeren, Bill Gates, og it-milliardæren Larry Ellison har tilsammen haft en gevinst på 76 mia. dollar.

Målt på procenter har Teslas grundlægger, Elon Musk, været højdespringeren. Han har øget sin formue med 48 pct. til 36 mia. dollar gennem de to måneder.

Jeff Bezos ekskone MacKenzie Bezos modtog 36 mia. dollar i Amazon-aktier som en del af deres skilsmisseopgørelse sidste sommer, og hendes formue voksede ifølge mediet med 12 mia. dollar til 48 mia. dollar i perioden.

Fra midten af marts lå de amerikanske aktier i en dal, og siden har de taget et hop, derfor giver rapporten et mere lyst billede, end hvad målinger for hele året giver. Eksempelvis er Jeff Bezos formue vokset med 35,5 mia. dollar i 2020, mens Mark Zuckerberg er blevet 9 mia. dollar rigere siden starten af året.

Der er dog også nogle milliardærer, der har set formuen skrumpe i perioden. Det har været hårdest for de folk, der beskæftiger sig inden for rejsebranchen, hotelbranchen og detailhandel. Eksempelvis må Ralph Lauren, der står bag tøjmærket af samme navn med den ikoniske polospiller som mærke, se sin formue dale 100 mio. dollar til 5,6 mia. dollar.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis