I den amerikanske centralbanks ledelsesgruppe var der på rentemødet i oktober et flertal, som vurderede, at renten i USA “over tid” skulle længere ned, men i spørgsmålet om en yderligere rentesænkning til december, var cheferne mere delte.
“De fleste deltagere vurderede, at yderligere nedadgående justeringer af målrenten for federal funds sandsynligvis ville være passende, efterhånden som komiteen over tid bevæger sig mod en mere neutral politisk holdning, selv om flere af disse deltagere angav, at de ikke nødvendigvis så endnu en nedsættelse på 25 basispunkter som sandsynligvis passende på decembermødet.”