ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Amerikansk finansminister tror på aftale om global selskabsskat i efteråret

USAs finansminister, Janet Yellen, tror på en aftale om global minimumskat, og udelukker ikke skattesatsen kan blive endnu højere end de hidtil omtalte 15 pct. Foto: Kevin Dietsch/AFP/Ritzau Scanpix
USAs finansminister, Janet Yellen, tror på en aftale om global minimumskat, og udelukker ikke skattesatsen kan blive endnu højere end de hidtil omtalte 15 pct. Foto: Kevin Dietsch/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske finansminister Janet Yellen tror, at G20-landene nok skal nå hinanden på en aftale om en global selskabsskat til topmødet i den kommende måned.

Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters onsdag aften, efter finansministeren har holdt et indlæg for National Association for Business Economics.

Tilbage i juli blev 130 lande i OECD enige om at reformere internationale skatteregler særligt for at sikre, at multinationale selskaber betaler en fair skat i de lande, hvor de opererer. Her nåede landene til enighed om en minimumsskattesats på 15 pct.

Yellen udelukker dog ikke, at skattesatsen kan nå endnu højere end de 15 pct., som hidtil omtalt.

Også et udvalg under Repræsentanternes Hus i USA har lagt op til en række skatteændringer, herunder at amerikanske selskabet skal betale 16,5 pct. af oversøiske indtægter og ikke 10,5 pct. som hidtil.

Men her ser finansministeren også, at skatten kan ende “lidt højere”, end udvalget forslår, oplyste Janet Yellen under indlægget.

Optimistisk om at lande aftale

Der er fortsat lande, der ikke synes om aftalen.

Det drejer sig bl.a. om Irland, der er kendt for at huse flere multinationale selskaber, særligt tech-giganter, som får fordelagtige skattemæssige vilkår ved at have hovedsædet i Irland.

Janet Yellen er dog optimistisk omkring, at Irland og andre europæiske “holdout -lande” i sidste ende vil slutte sig til OECD -skatteaftalen.

“Der er et par lande, der ikke vil tilslutte sig, bl.a. Estland og Ungarn, og vi arbejder virkelig hårdt på at finde måder at bringe dem om bord på, så jeg er meget optimistisk over, at dette nok skal lykkes,” siger Janet Yellen til National Association for Business Economics.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis