Fra flere sider lyder der advarsler til EU mod at begive sig ud i såkaldt vaccinenationalisme, efter at EU-Kommissionen fredag præsenterede sit nye våben i vaccinekapløbet: En ny mekanisme til eksportkontrol, som trådte i kraft lørdag og foreløbigt gælder til slut-marts.
Det nye redskab blev lanceret efter en uge med åben konfrontation mellem EU og medicinalgiganten Astrazeneca, fordi selskabet har meldt om forsinkelser. Ifølge en ledende EU-embedsmand kan selskabet kun levere ca. en fjerdedel af de forventede mindst 100 mio. vaccinedoser i første kvartal. Nu vil man i EU have klarhed om, hvorvidt der bliver sendt vaccinedoser ud af unionen, ligesom man også kræver information om eksporten tre måneder tilbage.
vaccineproducenter, som har kontrakt med EU, skal nu søge tilladelse til eksport
John Denton, formand for erhvervsorganisationen ICC med ca. 45 mio. medlemsvirksomheder, skriver i et åbent brev til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at der vil være negative konsekvenser af eksportkontrollen. Han advarer bl.a. om risiko for flaskehalse i produktions- og distributionskæder, så man ikke opnår at sikre flere vacciner til borgerne, men det modsatte. Og han advarer om risiko for, at andre lande svarer igen, så der skabes en negativ spiral.
Denton pointerer også, at det bliver dyrt for alle, hvis det ikke lykkes at vaccinere i både ulande og ilande. I et studie fra ICC og verdenssundhedsorganisationen WHO vurderes det, at vaccinemangel i middel- og lavindkomstlande kan koste den globale økonomi mellem 4 og 9 mia. euro i 2021, og at halvdelen af disse tab vil ramme de udviklede økonomier på grund af skift i forsyninger og efterspørgsel i globale værdikæder.
“Vi er klar over vægten af det offentlige pres for at øge lokale vaccinationer, men jeg håber, at studiet leverer argumenter for at fordele vaccinerne ligeligt,” skriver han.
Også fra WHO og medicinalindustrien lyder der advarsler. Men Kommissionens ledende næstformand, Valdis Dombrovskis, forsvarede fredag den nye eksportkontrol som nødvendig.
“Med de udfordringer, vi nu står over for, har vi ikke andet valg end at handle,” sagde han på et pressemøde.
I EU er der mistanke om, at Astrazeneca har sendt doser til briterne, og på den britiske side har det givet frygt for, om EU kan finde på at svare igen ved f.eks. at lukke for eksporten af Pfizers vaccine, der produceres i Belgien.
Efter en telefonsamtale mellem Ursula von der Leyen og den britiske premierminister, Boris Johnson, forsikrede EU-formanden, at det ikke er hensigten at lukke ned for eksporten. Samtidig trak Kommissionen i land i forhold til Nordirland, hvor man fredag havde varslet grænsekontrol efter en særlig nødklausul i brexit-aftalen, men senere aflyste kontrollen igen efter reaktioner fra både den britiske og irske regering.
Irlands premierminister, Micheál Martin, sagde søndag til BBC, at EU aldrig havde til hensigt at “agere fjendtligt” – men at Astrazenecas forsinkelse ramte som et chok.
EU er fortsat i dialog med Astrazeneca, men har ikke fået lovning på flere vacciner. Søndag eftermiddag holdt von der Leyen et videomøde med topledere fra vaccineproducenterne, men det var ikke ventet, at mødet kunne løse op for den verserende strid.
Både Italien, Tyskland og Frankrig har truet med juridiske skridt. Og efter aftale med Astrazeneca fremlagde Kommissionen fredag en redigeret version af den indgåede kontrakt – uden at det dog gav afklaring på striden. En juridisk EU-ekspert siger på en briefing, at han ikke ville tøve med at møde selskabet i retten. Problemet er bare, at der ikke er tid, pointerer han:
“I stedet for at gå i retten vil jeg hellere have, at vaccinerne kommer.”
