Tyskland indtager en klar førsteplads i EU, når det gælder uddeling af direkte statsstøtte under coronakrisen. Det viser en oversigt fra tænketanken Bruegel over hjælpepakker i ti EU-lande samt i Storbritannien og USA.
I Tyskland var der pr. 15. juni givet direkte statsstøtte svarende til 8,3 pct. af sidste års bnp. Også USA og Storbritannien ligger højt på listen med hhv. 9,1 og 8 pct. af bnp i direkte finanspolitiske stimuli. Den danske direkte støtte udgør 5,5 pct. af bnp, mens andre EU-lande mest har benyttet sig af udsættelser og lånegarantier.
I Danmark udløber hovedparten af hjælpepakkerne med udgangen af august, men der er i øjeblikket politiske forhandlinger om, hvorvidt nogle af pakkerne skal forlænges for visse brancher.
måneder er der til EU's midlertidige regler for statsstøtte udløber ved udgangen af december
I hele EU har vi nået et punkt, hvor der er behov for at koordinere udfasningen, mener EU-chef i Dansk Erhverv, Lasse Hamilton Heidemann, som opfordrer EU-Kommissionen og den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til at tage fat på opgaven hurtigst muligt.
“Vi har bedt om, at man fra Kommissionens side forsøger at koordinere. Der er stor forskel på, hvad der er delt ud, men der er også et vigtigt tidsperspektiv: Hvor længe bliver man ved?," siger han og fortsætter:
“Hvis vi i Danmark udfaser hurtigt mens andre fortsætter, så sidder vi i saksen. Det er i sig selv forvridende for konkurrencen, at der er så stor forskel på den støtte, der er givet – og det kan blive ekstra forvridende, hvis det ikke lykkes at koordinere udfasningen.”
Kommissionens midlertidige regler gælder foreløbigt frem til nytår. Onsdag var det ikke muligt at få en kommentar fra Margrethe Vestager, men i et interview med Børsen i juli sagde hun, at hjælpepakkerne har været så dyre, at hun ikke ser en stor risiko for, at landene forlænger dem udover det nødvendige.
Allerede før krisen rasede debatten dog mellem EU-landene om en ny industripolitik og behovet for at udvikle og beskytte europæiske vindere, de såkaldte “european champions”, siger Heidemann:
“Vi skal ikke anklage nogen på forhånd, men der er en åbenlys risiko her. Hvis man i forvejen mente, at statsstøtte var en god idé, så vil man måske også mene, at det er nødvendigt at fortsætte med krisestøtten i længere tid, end andre mener.”
Også Danmark har haft gavn af at dele statsstøtte ud, og ligger relativt højt placeret i Bruegels oversigt. Men alligevel er det i vores klare interesse at få de europæiske hjælpepakker rullet tilbage, siger Heidemann:
“Det skal selvfølgelig ikke gå så stærkt, at økonomien vælter. Men der er brug for at skrue gradvist, fornuftigt og koordineret ned, efterhånden som sundhedskrisen klinger af. Ellers er der ingen tvivl om, at det vil svække dansk erhvervslivs konkurrencekraft.”
I Dansk Industri siger EU-chef Anders Ladefoged, at “det, der ramte i foråret, var så usædvanligt og ekstraordinært, at der ikke blev koordineret eller samtænkt. Kommissionen var bare nødt til at sige, at her må vi give lov. Landene har så gjort, hvad de kunne, og det kunne nok ikke være anderledes.”
Han deler dog ønsket om, at udfasningen koordineres på EU-niveau.
“Det afgørende er jo, at vi ikke får en situation, hvor den ene statskasse konkurrerer med den anden. Det ville være ødelæggende for markedet – og spild af penge.”
Der vil dog fortsat være langsigtede og strategiske mål, som kan involvere statsstøtte, tilføjer han:
“Det gælder f.eks. grøn omstilling og digitalisering. Men alt det, der nu er gjort helt akut og midlertidigt under krisen, må ikke ændre på vores grundlæggende holdning til statsstøtte. Det må ikke betyde, at nu er der bare åbnet. Det er meget vigtigt, at det skred ikke sker.”
