Investeringer i startups er in. At “Løvens Hule” kører på sjette sæson siger ikke så lidt om interessen. I Danmark er investering i startups dog forbeholdt statslige instanser, professionelle investorer samt små lukkede grupper af business angels og succesfulde erhvervsfolk.
Dette er modsat mange andre EU-lande, hvor vilkårene for finansiering af iværksættere er langt bedre. Især ved den alternative finansieringsform equity crowdfunding halter Danmark langt bagefter.
Equity crowdfunding gør det muligt for “almindelige” mennesker at investere i unoterede vækstvirksomheder – men eksisterer ikke i Danmark grundet en stopklods i den danske selskabslovgivning. Imens høster en stribe EU-lande disse år store fordele ved at give gode rammevilkår for equity crowdfunding. Resultatet er, at danske kapitalhungrende virksomheder går glip af en alternativ finansieringsmulighed.
Dette er yderst uhensigtsmæssigt, ikke mindst i lyset af coronakrisen, hvor bankerne holder igen. I sidste ende hæmmer det udviklingen af erhvervslivets smv-underskov, og dermed samfundsøkonomisk vækst og nye arbejdspladser.
Skal Danmark med på bølgen, må politikerne reagere nu: EU har netop vedtaget en ny crowdfunding-forordning, som aktivt opfordrer til udbredelsen af equity crowdfunding.
“Mulighed for equity crowdfunding i Danmark ville gavne startup-økosystemet og på længere sigt samfundsøkonomien
I EU er der bred anerkendelse af, at alternative finansielle serviceydelser er kommet for at blive og vil spille en vigtig rolle i fremtidens økonomi. Den nye crowdfunding-forordning har til formål at understøtte udbredelsen af crowdfunding i EU ved at skabe ens rammevilkår for alle EU-lande.
Equity crowdfunding får højst sandsynligt et gevaldigt boost af de nye regler, som blandt andet harmoniserer investorbeskyttelsen. Men på nuværende tidspunkt er Danmark forvist til sidelinjen grundet nationale regler.
Nærmere bestemt er det selskabslovens §1, stk. 3, hvorefter et anpartsselskab ikke må udbyde kapitalandele til offentligheden, der spænder ben for equity crowdfunding.
Langt størstedelen af de virksomheder, som finder equity crowdfunding attraktivt som finansieringsform, er startups og smv’er – almindeligvis anpartsselskaber.
Den nye crowdfunding-forordning tager ikke højde for, hvis medlemsstater har national lovgivning, som i praksis hindrer equity crowdfunding, som det er tilfældet i Danmark.
Andre EU-lande har ikke samme blokeringer. Eksempelvis har Sverige samme bestemmelse, som hindrer anpartsselskaber i at udbyde kapitalandele til offentligheden. Men der er gjort en undtagelse ved equity crowdfunding.
På Christiansborg er de politiske signaler omkring fremme af crowdfunding dobbelttydige. 30. september blev det offentliggjort, at Folketingets partier har afsat en pulje på 10 mio. kr. til at styrke kendskabet til crowdfunding i Danmark oven på coronakrisen.
Det virker modsigende, at Folketinget på den ene side gerne vil bakke op om crowdfunding, men på den anden side ikke fjerner de afgørende forhindringer, der er i vejen for equity crowdfunding.
En fortsat blokering af equity crowdfunding synes ikke logisk, nu hvor der er kommet klare og ensrettede regler for investorbeskyttelse.
Der er tale om et stort og hastigt voksende marked, som vi fuldstændig misser muligheden for at tage del i. Indtil nu har kun et fåtal af danske virksomheder gjort brug af equity crowdfunding ved at anvende udenlandske platforme ad bøvlede juridiske omveje. En dansk platform ville kunne tiltrække langt flere iværksættere og private investorer, fordi platformen vil være lokal, velkendt og under dansk tilsyn.
Mulighed for equity crowdfunding i Danmark ville gavne startup-økosystemet og på længere sigt samfundsøkonomien – og som bonus øge den generelle samfundsinteresse for iværksætteri.
Behovet for handling er presserende. Der vil højst sandsynligt ske en eksplosiv vækst i equity crowdfunding-markedet – i de lande, der er forberedt.
Crowdfunding-platformene er afhængige af netværkseffekter, så det gælder om at være med fra start, når de nye EU-regler træder i kraft. Da platformene nu på ens vilkår vil kunne tilbyde deres ydelser i hele EU, vil konkurrencen mellem platformene øges.
De to største platforme i EU, Seedrs og Crowdcube, har da netop også annonceret en fusion, hvilket vil skabe en gigant af en crowdfunding-platform, som er klar til at indtage hele det europæiske marked.
Toget kører meget snart fra perronen – og hvis Danmark gerne vil med, så er det tid til politisk handling.
