Indenfor den seneste måned er der nedsat tre erhvervsrettede tænketanklignende initiativer. Dansk Konkurrenceevneråd er oprettet af Industriens Fond, “Advisory Board af iværksættere” er oprettet af Dansk Industri, og seneste har Dansk Erhverv oprettet “Verdens Bedste Iværksætterland".
“Det afgørende er derfor kvaliteten i vores iværksætteraktivitet. Det indebærer, at de rigtige starter, de rigtige springer fra i tide
Det er godt for dansk erhvervsliv. Vi har brug for konkurrencekraft, og ikke mindst iværksættere, for at få Danmark tilbage økonomisk efter covid-19. Desuden er iværksætteri et effektivt redskab i klimaomstilling, fordi nye iværksættere ofte starter med et helt anderledes klimaorienteret mindset, ikke mindst uden et gammeldags klimaskadeligt produktionsanlæg.
Dansk Erhverv motiverer sin tænketank med at konstatere, at Danmarks iværksætteraktivitet ligger lavest i europæisk sammenhæng. En tænketank, der oprettes med den observation, må forventes at have flere iværksættere som mål. Både præmissen og løsningen er forkert.
Jeg er noget skeptisk med hensyn til observationen om Danmark som det lavest placerede europæiske land. De bruger egne tal fra 2018 og sammenligner med 2018-tal fra det veletablerede Global Entrepreneurship Monitor-projekt (GEM). Men deres tal er urealistisk lave sammenlignet med danske tal opnået ved brug af GEM-metode i Danmark fra 2000-2012 og i 2014.
Dansk Erhverv mener, at blot 3,3 pct. af befolkningen er i gang med at starte virksomhed eller har startet en virksomhed indenfor de sidste 42 måneder. I de 13 år, hvor Danmark har deltaget i GEM, har niveauet aldrig været så lavt, end ikke i efterveerne fra finanskrisen.
Til sammenligning var niveauet henholdsvis i 2012 og 2014 på 5,4 pct. og 5,5 pct. Blandt de europæiske lande, som deltog i undersøgelsen i 2014, var eksempelvis Italien, Tyskland, Frankrig, og Belgien lavere placeret end Danmark. Norge og Finland havde kun 0,1 pct. og 0,2 pct. højere aktivitet, mens Sverige havde 1,2 pct. højere aktivitet. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at vi halter alvorligt bagud med iværksætteraktiviteten i Danmark.
Samtidigt er det i øvrigt naturligt, at Danmark ligger i den lave ende. En stor offentlig sektor, som den danske, monopoliserer flere erhverv, hvor mulighederne for at starte virksomhed begrænses.
Derfor ser vi mindre iværksætteraktivitet blandt nogle faggrene, f.eks. indenfor sundhed og pleje, hvor det offentlige dominerer. Men det gør ikke Danmark mindre iværksætterorienteret. Præmissen for Dansk Erhvervs tænketank er derfor ukorrekt.
Men det handler slet ikke om aktivitetsniveau, derimod om kvalitet. Den afdøde amerikanske journalist Ambrose Bierce sagde: “Kvantitet: En god substitut for kvalitet, hvis du er sulten”. Men er vi sultne?
Vi ved fra forskning, at der ingen direkte sammenhæng er mellem iværksætteraktivitet og økonomisk vækst, og lande med høj aktivitet er ofte mindre udviklede, hvor folk starter virksomhed af nød. Flere er ikke nødvendigvis bedre.
Til- og afgang af virksomheder repræsenterer en dynamisk erhvervsproces med et relativt stabilt antal danske virksomheder over tid, bortset fra perioder med strukturændringer. Lidt forsimplet betyder dette “én ind, en anden ud”. Blandt dem som er i færd med at starte virksomheder, starter 39 pct. indenfor det første år.
Overlevelsen blandt disse nye virksomheder er bekymrende lav, under halvdelen overlever de første fem år. Det afgørende er derfor kvaliteten i vores iværksætteraktivitet. Det indebærer, at de rigtige starter, de rigtige springer fra i tide, samt at de opstartede løser Danmarks udfordringer socialt, miljømæssigt og med økonomisk potentiale.
Vi skal ikke bruge politik til at skubbe flere ud over kanten, men sørge for, at flere af dem, som tager udfordringer, er de rigtige, og derefter hjælpe dem. God iværksætterpolitik har derfor intet at gøre med, hvor mange der forsøger at starte, og løsningen er ikke at få flere til at prøve. Løsningen er derimod at hjælpe de rigtige og stoppe de andre.
Iværksættere er ikke brikker i løsningen af Danmarks problemer. De er mennesker. Med passion og familiemedlemmer omkring sig. Samfundet kan derfor ikke spille roulette med deres skæbne ved at stimulere iværksættertrang med håbet om at, flere tager chancen og bedre samfundsøkonomi, når vi samtidig ved, at omkostningerne og risikoen er personlig.
Nej, i stedet for at stimulere motivationen skal vi understøtte kapaciteten blandt dem med motivationen. Vi skal have bedre, men ikke nødvendigvis flere, iværksættere.
